Markedsretten

En grundig og struktureret gennemgang af markedsretten

Markedsretten er den del af retssystemet, der regulerer den kommercielle afsætning af varer eller tjenesteydelser.

Bogen består af en IP-retlig del og en konkurrenceretlig del. Den indeholder en grundig og struktureret gennemgang af IP-retten og konkurrenceretten inden for den valgte afgrænsning. Bogen indeholder en lang række skemaer, flowcharts mv.

Målgruppe

Bogen er målrettet studerende og skrevet til faget »Markedsret« på Aalborg Universitet.

Bogen kan også anvendes på andre universiteter og af praktikere, der ønsker en grundig og struktureret gennemgang af de behandlede regler.

Om forfatterne

Torsten Bjørn Larsen er professor på Juridisk Institut, Syddansk Universitet, hvor han forsker i IP-ret, IP-strategier og legal tech. Torsten har en baggrund som advokat.

Kristian Helge Andersen er senioradvokat hos Gorrissen Federspiel samt tidligere international associate hos Simpson Thacher & Bartlett LLP i New York og specialkonsulent hos Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Bogens indhold

Kapitel 1 Introduktion
Kapitel 2 Indledning til IP-retten
Kapitel 3 Ophavsret
Kapitel 4 Patentret
Kapitel 5 Varemærkeret
Kapitel 6 Indledning til konkurrenceretten
Kapitel 7 Konkurrencebegrænsende aftaler
Kapitel 8 Misbrug af dominerende stilling
Kapitel 9 Fusionskontrol

Uddrag af kapitel 3 (læs hele uddraget)

1. Indledning
Som anført i kapitel 2.2, der alene tjente som overblik, er formålet med dette kapitel 3 at gå i dybden med ophavsretten i Danmark inden for afgrænsningen omtalt i pkt. 1.22-1.29. Der anvendes i dette kapitel en lang række forkortelser. Disse er forklaret under »anvendte forkortelser« på side 17, hvortil henvises.

Ophavsretten er en eneret. Eneretten består i et litterært eller kunstnerisk værk. Som eksempler kan nævnes en bog, et maleri eller software. Ophavsretten minder på denne måde om patentretten, hvor der ligeledes typisk er knyttet en egentlig værdi til selve genstanden (retten til en teknisk funktion, jf. kapitel 4), men adskiller sig fra varemærkeretten, hvor der ikke er knyttet en egentlig værdi til selve genstanden (retten til et forretningskendetegn, jf. kapitel 5).

Ophavsrettens grundprincip er at give rettighedshaveren eneret til at forbyde andre at gøre brug af et værk, der giver den samme identitetsoplevelse som vedkommendes værk. Ophavsretten er dermed en forbudsret. Beskyttelsestiden er 70 år efter ophavsmandens død.

2. Formål
Ophavsrettens formål følger IP-rettens generelle formål, der kan opdeles i et kollektivt formål og i et individuelt formål, jf. pkt. 2.05-2.07.

Ophavsrettens kollektive formål følger bl.a. af at »bevare og udvikle kreativiteten til gavn for ophavsmænd, kunstnere, producenter, forbrugere, kulturen, industrien og almenheden generelt, [da] en effektiv og rigoristisk beskyttelsesordning […] er et af de vigtigste redskaber til at sikre de nødvendige ressourcer til skabelsesprocessen og kulturproduktion i Europa« (INFOSOC-D betragtning 9 og 11), at »det er i samfundets interesse at have et sæt regler, der sikrer kunstnerne vederlag for deres indsats, fordi dette på afgørende vis giver de kreative kræfter tilskyndelse til ny produktion og ny udbredelse af værker« (forarbejderne til 1995-OHL, FT 1994-95, tillæg A, side 1327) og at »ingen kan nekte at samfundet er interessert i åndsproduksjonen trives, både av hensyn til den materielle og åndelige kultur. Rettsreglerne bør derfor innrettes slik at produksjonen fremmes og opmuntres så sterkt som mulig, og her som ellers viser det sig at materiell vinning er en gagnlig stimulans i så henseende« (Ragnar Knoph, Åndsretten, Oslo Nationaltrykkeriet, 1936, side 4).

Ophavsrettens individuelle formål følger bl.a. af at »modtage[…] et passende vederlag for anvendelsen af [ophavsmandens] værker« (INFOSOC-D betragtning 10), at »give […] ret til kommercielt at udnytte værket […] mod betaling af afgifter« (sag C-326/92, Phil Collins, præmis 20) og at »muligheden for […] at kræve honorar […] er en del af hovedfunktionen af ophavsretten« (sag 62/79, Coditel, præmis 14).

Disse kollektive og individuelle formål har ikke fundet udtryk i en række funktioner, som man kender det fra varemærkeretten, jf. pkt. 5.04-5.13. Begrebet ophavsrettens funktioner findes således ikke.