Lov om finansiel virksomhed

Det er muligt at forudbestille bogen.

Send en mail til kundeservice@karnovgroup.com med titel, varenr., antal samt fakturerings- og leveringsoplysninger

6. udgave af Lov om finansiel virksomhed er i produktion og forventes at komme på lager medio marts. 

 

Nyt i 6. udgave

Der er tale om en helt ny og ajourført kommentar til lov om finansiel virksomhed. Det er den første trykte udgave, siden bl.a. reguleringen af forsikringsselskaber og pensionskasser udgik af loven og nu reguleres i en selvstændig lov. Loven er derfor substantielt blevet ændret og tilpasset. 

Et praktisk og detaljeret opslagsværk

Lov om finansiel virksomhed er en af de mest omfattende enkeltlove i Danmark og den finansielle hovedlov. Loven regulerer i dag pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsforvaltningsselskabers virksomhedsområde og det tilsyn med virksomhederne, som udøves af Finanstilsynet. Desuden indeholder loven en række forbrugerbestyttelsesregler.  
Lov om finansiel virksomhed med kommentarer er en håndbog, som hjælper brugerne af loven til at forstå den ganske omfattende og komplicerede regulering.

Med hjemmel i loven er der udstedt et stort antal bekendtgørelser, vejledninger og indberetningsskemaer. I kommentaren er disse omtalt, hvor de har større betydning for forståelsen af lovens bestemmelser.
Kommentaren er ajourført i forhold til nyeste – særlig administrativ – praksis og teori og alle lovændringer indtil udgivelsen.

Målgruppe

Bogen henvender sig til alle med behov for detaljeret kendskab til retsområdet, herunder advokater, revisorer, inhouse-jurister i de omfattede finansielle virksomheder samt ansatte i ministerier, styrelser og interesseorganisationer.

Om forfatterne

Rigmor Ansdal er koncernjuridisk chef, advokat i GF Forsikring, og tidligere kontorchef i Finanstilsynet. 

Rikke-Louise Ørum Petersen er vicedirektør i Finanstilsynet og har i Finanstilsynet bl.a. ansvaret for Juridisk kontor.

Niels Skovgaard Rasmussen er lektor på Juridisk Institut på Syddansk Universitet og forsker inden for finansiel regulering. Han er forfatter til bl.a. artikler i fagtidsskrifter og medforfatter til bøger om finansiel regulering.

Peer Schaumburg-Müller er vicedirektør i TDC NET, bestyrelsesformand i TDC Pensionskasse, adjungeret professor ved Aalborg Universitet, ekstern lektor på CBS og censor, bl.a. på de juridiske uddannelser. Han er tillige forfatter til en lang række bøger, bl.a. inden for finansielle virksomheder og selskabsret.