Bog: Det skatteretlige driftsomkostningsbegreb
724,00 kr. 905,00 kr. inkl. moms

Bogen handler om fradragsretten i dansk skatteret, også kaldet Det skatteretlige Driftsomkostningsbegreb, og beskæftiger sig med hvilke udgifter der kan fradrages i den skattepligtige indkomst.

Fradragsretten reguleres i dag stadig efter statsskattelovens § 6 fra 1903, men driftsomkostningsbegrebet er dog løbende udviklet gennem praksis og supplerende lovgivning. Alligevel er der i dag stadig ofte usikkerhed om, hvad der reelt er fradragsberettiget, og hvad der ikke er.

Bogen beskriver især to aspekter af fradragsretten. Det ene er, hvornår udgifter er fradragsberettigede, når man som virksomhed etablerer eller udvider sin virksomhed, eller når man som privatperson etablerer eller udvider sit indtægtsgrundlag. Det andet er, hvornår udgifter, der normalt karakteriseres som private udgifter, kan skifte karakter til fradragsberettigede udgifter eller omvendt. Endelig beskrives den grundlæggende fradragsregel i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a og stk. 2 mere generelt.

Målgruppe

Bogen henvender sig især til skatterådgivere, skattemyndigheder og domstole, men også skatteydere, der har brug for at finde ud af, hvornår en udgift kan fradrages, kan anvende bogen.

Om forfatteren

Forfatteren er ph.d. Jane Ferniss, adjunkt ved Juridisk Institut, Syddansk Universitet, der også er uddannet skatterevisor - Statsskatteforvaltningens Diplomuddannelse samt spyd-spids i selskabsskatteret fra Danmarks Forvaltningshøjskole i Århus. Forfatteren har tidligere i en årrække arbejdet i SKAT. Bogen udgør forfatterens ph.d.-afhandling.