Ejendomme 2 - skatter og afgifter
OBS: En online bog kan kun købes i abonnement til Karnov Online, og onlineabonnementet løber indtil du opsiger det skriftligt. Det første år af onlineabonnementet er prisen den samme som den trykte udgave. Herefter er prisen i løbende abonnement kun 25 % af første års pris. Læs mere om onlinebøger her.
En samlet fremstilling af skatte- og afgiftsreglerne knyttet til ejerskab og overdragelse af fast ejendom
Bogen giver en koncentreret redegørelse for indholdet og fortolkningen af de skatte- og afgiftsretlige regler, der gælder for ejere af fast ejendom beliggende her i landet og navnlig for så vidt angår erhvervsejendomme – mens de til tider meget detaljerede regler gældende for ejerboliger kun er omtalt sporadisk.
Bogen er opdelt i to hovedafsnit. Den første del (kapitlerne 2-5) omhandler den direkte beskatning (beskatning af indtægter, fradrag afskrivninger og avancebeskatning). Den anden del (kapitlerne 6-8) er helliget den indirekte beskatning (kommunal ejendomsskat, moms og tinglysningsafgift).
De formueretlige regler forbundet med at eje og overdrage fast ejendom er behandlet i bogen Ejendomme 1, der udkom i 2018. Vi har med denne ”efterfølger” holdt i samme form tilstræbt, at de to bøger tilsammen vil give personer, der arbejder med ejerskab til og transaktioner vedrørende fast ejendom et godt værktøj til at løse dagligdagens mangfoldige juridiske problemstillinger.
Målgruppe
Bogen henvender sig til advokater, ejendomsmæglere, ejendomsadministratorer, revisorer og andre der beskæftiger sig med overdragelse af og ejerskab til fast ejendom
Om redaktørerne og forfatterne
Redaktørerne er Hans Henrik Edlund og Rasmus Mehl, der har samarbejdet med følgende meget kyndige praktikere og personer med forskningsmæssig baggrund med henblik på at opnå den rette vægtning mellem løsning af praktiske problemstillinger og kvalifikationen heraf i deres overordnede retlige kontekst:
Professor Jane Bolander, professor Inge Langhave, advokat, ph.d. Thomas Booker, professor Dennis Ramsdahl Jensen, professor Henrik Stensgaard og advokat Knud-Erik Kofoed.
Hans Henrik Edlund
Lic.jur. Hans Henrik Edlund er professor ved Juridisk Institut, Aarhus Universitet og har gennem tiden undervist og forsket i formue- og skatteretlige emner med relation til fast ejendom og har udgivet en lang række bøger og artikler inden for dette felt.
Rasmus Mehl
Rasmus Mehl er advokat og partner hos NT Advokater og er specialiseret inden for erstatnings- og forsikringsret, procedure og mediation samt erhvervs- og selskabsret. Han har skrevet en række bøger og artikler inden for sine specialer.