Dansk CFC-beskatning - i et internationalt og komparativt perspektiv
SAGT OM BOGEN:
“Bogen kan klart anbefales…Peter Koerver Schmidt har et godt sprogbrug og formår at redegøre for teknisk og kompliceret stof på en tilgængelig måde.”
Uddrag af anmeldelse i UfR 2014
Bogen er den første samlede fremstilling i dansk ret, der udelukkende har fokus på CFC-beskatning
Emnet er særdeles aktuelt, da der fra politisk side er et historisk stort fokus på selskabers aggressive skatteplanlægning, herunder ved placering af mobil indkomst i udenlandske lavtbeskattede datterselskaber.
Reglerne om CFC-beskatning har til formål at hindre denne form for skatteplanlægning.
Bogen behandler bl.a.:
- Betingelserne for CFC-reglernes anvendelse
- Undtagelserne til regelsættet
- Dispensation
- Reglernes retsvirkning.
Analysen af de danske CFC-regler er foretaget i et internationalt perspektiv og belyser bl.a., hvorvidt reglerne er forenelige med Danmarks dobbeltbeskatningsoverenskomster og EU-retten.
I en formidlingsartikel skriver Claus Rosenkrantz Hansen om bogen:
“CFC-reglerne er svære at komme udenom. Det mener også Peter Koerver Schmidt, adjunkt på Juridisk Institut på CBS.
Men han mener også, at som reglerne er udformet i Danmark, er de formentlig på kollisionskurs med EU-lovgivningen på området…”
Læs hele artiklen her
Målgruppen
Bogen er relevant for revisorer, advokater, skatterådgivere og ansatte i større danske selskabers skatteafdelinger. Herudover vil ansatte ved skattemyndighederne, embedsmænd, forskere og studerende med interesse for international skatteret kunne få udbytte af bogen.
Om forfatteren
Peter Koerver Schmidt forsker og underviser i skatteret ved CBS med særligt fokus på selskabsskatteret, international skatteret, EU-skatteret og skatteretlige værnsregler. Herudover er han tilknyttet CORIT Advisory som skatterådgiver.