Bogens sigte er at give overblik over betingelserne for at få fri proces - herunder beskrives betingelsernes indbyrdes forhold og retsvirkningerne af fri proces
Retsplejelovens bestemmelser om fri proces er i deres udformning meget fleksible og kan anvendes i en lang række forskellige tilfælde. Reglerne er udformet efter en grundlæggende systematik, der dels omhandler økonomiske betingelser, dels materielle betingelser om rimelig grund til at føre proces og dels giver mulighed for undtagelsesvis at få fri proces, selvom de almindelige betingelser ikke er opfyldt.
Endvidere omhandler bogen samspillet med retshjælpsforsikringen og behandler overordnet de grundlæggende betingelser for retshjælpsforsikringens dækning.
Følgende emner behandles bl.a.:
- Kompetencereglerne om fri proces til at behandle ansøgninger om fri proces.
- Betingelserne for at få fri proces i en række forskellige situationer.
- Retsvirkningerne af fri proces.
- Beskikkelse, salær og godtgørelse.
- Fri proces i sager omfattet af retsplejelovens kapitel 39 om småsager og kapitel 23a om gruppesøgsmål, fogedsager, retsmægling og ægtefælleskifte.
- Regler om beskikkelse og retshjælp uden for retsplejeloven.
- Fri proces i Grønland og Færøerne.
- Offentlig retshjælp ved advokat og tilskud til retshjælpsinstitutioner.
Målgruppe
Bogen henvender sig bredt til alle, der beskæftiger sig med juridisk behandling af navnlig borgeres tvister i den civile retsplejes former.
Om forfatteren
Astrid Mavrogenis er kontorchef i Civilstyrelsens fri proceskontor og har gennem en årrække beskæftiget sig med fri proces og retshjælp.