Selvstændige erhvervsdrivende og lønmodtagere
Få et solidt overblik over problemstillingen om, hvornår en person er ansat, og hvornår en person er selvstændigt erhvervsdrivende
Bogen gennemgår de mange ansættelsesretlige og skatteretlige sammenhænge, hvor problemstillingen er relevant med fyldige referencer til gældende regler og den omfattende praksis på området.
Bogen behandler blandt andet:
- Forskellen mellem selvstændigt erhvervsdrivende og lønmodtagere,
- Relevante ansættelsesretlige problemstillinger, herunder eksempelvis i forhold til opsigelsesvarsler, konkurrence- og kundeklausuler, ret til ferie, beskyttelse mod usaglig opsigelse, ansættelsesbevisloven, virksomhedsoverdragelsesloven og forholdet til kollektive overenskomster,
- Relevante skatteretlige problemstillinger, herunder eksempelvis i forhold til indeholdelses- og indberetningsforpligtelser samt momsmæssig behandling,
- Håndtering af aftaleforhold, der er i strid med reglerne, herunder inter-partes og i forhold til skattemyndighederne.
Målgruppe
Bogen er tænkt som et opslagsværk til alle, der beskæftiger sig med ansættelsesret, revision eller skatterådgivning.
Om forfatterne
Anne Marie Abrahamson er advokat og partner i advokatfirmaet Labora Legal. Hun er specialiseret i arbejds- og ansættelsesret.
Jan S. Hove er skatterådgiver og partner i Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab. Han er specialiseret i personskat, herunder særligt i relation til selvstændige erhvervsdrivende og hovedaktionærforhold. Begge forfattere har igennem mange år rådgivet danske og udenlandske virksomheder om henholdsvis ansættelsesretlige og skatteretlige spørgsmål.