Afskedigelse - Ledelsesret og ledelsespligt

Det er muligt at forudbestille bogen.

Send en mail til kundeservice@karnovgroup.com med titel, varenr., antal samt fakturerings- og leveringsoplysninger

2. udgave af Afskedigelse - Ledelsesret og ledelsespligt er i produktion og forventes at udkomme i september 2026. Bogen udkommer også som onlinebog i Karnovs Onlinebibliotek. 

Nyt i 2. udgave

Denne udgave fokuserer i endnu højere grad end 1.-udgaven på ikke blot arbejdsgiverens ledelsesret, men også på arbejdsgiverens ledelsespligt, og særligt konsekvenserne af, at ledelsespligten ikke iagttages. Arbejdsgiverens sanktioner mod lønmodtagerens misligholdelse behandles, både i forhold til irettesættelser, påtaler, advarsler, opsigelser og bortvisninger. Sanktionernes underkendelse og genansættelse behandles ikke i bogen; de behandles i Afskedigelse – spec. del, som forventes at udkomme i 3. kvartal 2027. 

Materiale offentliggjort indtil 31. marts 2026 er i videst muligt omfang forsøgt indarbejdet i bogen.

Kom hele vejen rundt om afskedigelser i dansk ret!

Med afsæt i arbejdsgiverens ledelsesret og ledelsespligt behandles i bogen ansættelsesforholds ophør, hvad enten det sker ved opsigelse eller ved bortvisning. Saglighedskravene gennemgås med særligt fokus på sanktionerne mod kravenes tilsidesættelse, herunder godtgørelse og erstatning. 

Rammerne for tvister i anledning af ansættelsesforholds ophør, såvel på det individuelle, kollektive som offentlige arbejdsmarked, gennemgås med en beskrivelse af de indbyrdes kompetenceregler mellem ordinær domstolsbehandling og de væsentligste fagretlige afgørelsesorganer som faglig voldgift, Afskedigelsesnævnet, Arbejdsretten, Tvistighedsnævnet og Ledernævnet. Tillige behandles problemstillinger som loyalitetspligt, passivitet, suspension, fritstilling, (væsentlige) vilkårsændringer, omplaceringspligt, bevisbyrde, forvaltningsretlige krav til afskedigelser o.l., insolvente arbejdsgivere, ferieafvikling i opsigelsesperioden, arbejdsrelaterede frynsegoder i opsigelsesperioden og fratrædelsesgodtgørelser o.m.a.

Målgruppe

Bogen henvender sig til alle, der enten har personaleansvar eller rådgiver i ansættelses- og arbejdsret.

Om forfatteren

Jens Paulsen er advokat (H) og partner hos HortenDahl. Han beskæftiger sig primært med arbejds- og insolvensretlige problemstillinger og er forfatter eller medforfatter til et betydeligt antal bøger og artikler om erhvervs-, arbejds-, insolvens- og landbrugsretlige emner, herunder ni bøger på det ansættelsesretlige område, hvor han primært beskæftiger sig med konkurrencebegrænsende klausuler og lønmodtagerforhold i relation til såvel solvente som insolvente virksomhedsoverdragelser. Han fører tvistesager ved såvel de ordinære domstole som de fagretlige afgørelsesorganer og optræder i rollen som voldgiftsdommer, særligt på det ansættelsesretlige område.