Kapitalejerlån & Selvfinansiering

Det er muligt at forudbestille bogen.

Send en mail til kundeservice@karnovgroup.com med titel, varenr., antal samt fakturerings- og leveringsoplysninger

2. udgave af Kapitalejerlån & Selvfinansiering er i produktion og forventes at udkomme i maj 2026. Bogen kommer også som onlinebog i Karnovs Onlinebibliotek. 

Nyt i 2. udgave

De praktiske konsekvenser af at selskabslovens bestemmelser om kapitalejerlån er ophævet med virkning fra den 1. januar 2025 behandles. Samtidig er bogen opdateret som følge af, at regler for beskatning af visse kapitalejerlån optaget fra og med den 1. januar 2026 er lempet.

Forstå reglerne om kapitalejerlån på tværs af de forskellige retsområder


  • Reglerne om kapitalejerlån og selvfinansiering er centrale for såvel små og mellemstore virksomheder som store koncerner. Men reglerne er komplekse, da mange retsområder skal inddrages – og konsekvenserne af dispositioner, der kolliderer med reglerne, kan være voldsomme i form af bøder, ledelses- og erstatningsansvar samt dobbeltbeskatning.

Formålet med bogen er at behandle kapitalejerlån og selvfinansiering på en sådan måde, at læseren får et samlet og grundlæggende kendskab til, og overblik over, reglernes indhold såvel selskabsretligt som regnskabsretligt, erstatningsretligt, strafferetligt og sidst (men ikke mindst) skatteretligt.

Bogen falder i fire dele:

  • Del I giver overblik over mulighederne for økonomisk bistand med et kapitalselskabs egne midler.
  • Del II omhandler kapitalejerlån.
  • Del III behandler selvfinansiering.
  • Del IIII giver en række konkrete eksempler på kapitalejerlån og deres afledte konsekvenser.

Målgruppe

Bogen henvender sig primært til rådgivere, f.eks. revisorer, advokater og bankrådgivere. Ansatte hos Skattestyrelsen kan desuden have gavn af bogen.

Om forfatterne

Martin Chr. Kruhl er partner, Ph.d., HD-R hos DLA Piper Advokatpartnerselskab, hvor han arbejder med selskabsret og finansiel regulering. Han er desuden adjungeret lektor i selskabsret, virksomhedsoverdragelse samt regulering af finansielle virksomheder på Aarhus Universitet.


Ole B. Sørensen er statsautoriseret revisor og skattepartner i revisions- og rådgivningsvirksomheden BDO. Han rådgiver primært inden for erhvervsbeskatning. Herudover forestår han hyppigt undervisning og foredrag i national og international skatteret og omstrukturering af virksomheder og er viceudvalgsleder i Skatteudvalget i FSR -danske revisorer.