Bog: Syn & skøn i skattesager
466,00 kr. 582,50 kr. inkl. moms

Titlen er udsolgt. Kontakt kundeservice for evt. mere information på kundeservice@karnovgroup.com

Denne fremstilling tager udgangspunkt i syn og skøn i skattesager, men inddrager også de traditionelle syns- og skønsområder.

Bogen giver en lettilgængelig oversigt over reglerne om syn og skøn efter retsplejelovens regler og er illustreret med eksempler fra nyeste retspraksis. Bogen gennemgår bl.a.:

  • Om der overhovedet kan afholdes syn og skøn i sagen
  • Udarbejdelse af syns- og skønstema
  • Valg af skønsmand
  • Skønsmandens materiale
  • Skønsmandens eventuelle inhabilitet
  • Omkostninger ved syn og skøn.

I bogens bilagsdel er inkluderet en række eksempler på syns- og skønstemaer i forskellige skattesager. Desuden omhandler et særskilt kapitel syn og skøn i boligsager, ligesom der er udarbejdet et særligt kapitel om syn og skøn i sager om vurderingsloven. Der er medtaget to redegørelser for syn og skøn set fra henholdsvis SKAT og en skønsmands side

Nyt i 4. udgave

Der er i 4. udgaven taget højde for de ved lov nr. 737 af 25. juni 2014 vedtagne ændringer af retsplejelovens regler om syn og skøn. Der redegøres endvidere for ændringerne i reglerne om afholdelse af syn og skøn i skatteforvaltningsloven med tilhørende bekendtgørelser, som følge af den nye klagestruktur. Endelig er der medtaget en række afgørelser om syn og skøn, der er afsagt siden redaktion af 3. udgaven afsluttedes.

Målgruppe

Bogen er rettet mod praktikere, der deltager i syn og skøn i skattesager. Formålet er at vise, at tvister om syn og skøn inden for andre områder umiddelbart også kan anvendes til at løse tvister inden for syn og skøn på skatterettens område.

Om forfatterne

Poul Bostrup deltog som praktiserende advokat i et stort antal syns- og skønssager indenfor skatterettens område. Poul Bostrup, der i en årrække var formand for advokatrådets skatteudvalg, arbejder i dag som retsformand i Landsskatteretten.
Grete Due er cand.jur. og deltog i udarbejdelsen af erhvervslejeloven, da hun var ansat i Boligministeriet.
Specialkonsulent Ole Juel, SKAT og statsaut. ejendomsmægler, valuar Kurt Grøndal har tillige bidraget til bogen, således at alle aspekter af syn og skøn i en skattesag har kunnet belyses.

Bogens indhold

Indholdsfortegnelse:

1. Generelt om syn og skøn
2. Regler om syn og skøn
3. Sager der kan afholdes syn og skøn i
4. Sager der ikke kan afholdes syn og skøn i
5. Initiativet til at afholde syn og skøn og de første skridt
6. Udarbejdelse af tema og spørgsmål
7. Skønsmandens materiale
8. Udmeldelse af skønsmænd
9. Inhabilitet
10. Skønsforretningen
11. Skønsrapporten
12. Afhjemling og skønssagens afslutning
13. Nyt syn og skøn
14. Betydningen af syn og skøn
15. Omkostninger til syn og skøn
16. Syn og skøn i boligretssager
17. Syn og skøn i sager om vurderingsloven