Partnerselskaber

SAGT OM BOGEN:

“…en praktisk bog, der giver konkrete anvisninger på en række forskellige problemstillinger både af skattemæssig og af selskabsretlig karakter. ”

Uddrag fra anmeldelse af Henrik Carmel i Signatur nr. 3-2012

Bogen er 2. opdatering af den første samlede fremstilling af partnerselskabet og de selskabs-, skatte- og regnskabsretlige regler og problemstillinger, der knytter sig til denne selskabsform.

Partnerselskabet (tidligere “kommanditaktieselskabet”) er de seneste år i stigende grad blevet mere populært.

Som selskabsform er partnerselskabets væsentligste styrke, at det på det ene side er omfattet af en velkendt civilretlig regulering (selskabsloven), og på den anden side er skatteretligt ikke-eksisterende (transparent), således at beskatningen finder sted direkte hos selskabsdeltagerne. Disse karakteristika gør partnerselskabet velegnet i mange forskellige henseender, navnlig inden for de liberale erhverv samt iværksætter- og ejendomsvirksomheder.

Bogen er opdateret med de seneste ændringer i skattelovgivningen, herunder indførelsen af ligningslovens § 4 med virkning fra 1. januar 2018 gående ud på, at deltagelse i et partnerselskab ikke nødvendigvis anses for at udgøre ”selvstændig virksomhed”. Herudover er bogen opdateret med ny lovgivning og praksis siden førsteudgaven, herunder ændring af selskabslovens regler om kapitalejerlån, samspillet (eller mangel på samme) mellem de selskabsretlige kapitalejerlånsbestemmelser og de skatteretlige bestemmelser herom, når en person har bestemmende indflydelse over et selskab mv.

Bogen er skrevet med en praktisk tilgang til de forekommende problemstillinger. Af samme årsag er bogen hverken en selskabsretlig eller en skatteretlig fremstilling, men en hybrid – som partnerselskabet – og kombinerer såvel de selskabs- og skatteretlige aspekter.

Om forfatterne

Jan Børjesson er advokat og partner i DLA Piper Denmark Advokatpartnerselskab. Han arbejder primært med skatteret, selskabsret og omstrukturering og generationsskifte og underviser hyppigt og afholder kurser inden for disse områder.

Martin Christian Kruhl er advokat og partner i DLA Piper Denmark Advokatpartnerselskab. Han er tillige ph.d. og adjungeret lektor i selskabsret ved Aarhus Universitet, hvor han også underviser i selskabsret og virksomhedsoverdragelse.

Ole B. Sørensen er statsautoriseret revisor og skattepartner hos BDO. Han har omfattende erfaring indenfor national og international skatteret samt omstrukturering og giver ofte foredrag og undervisning inden for disse områder.

Bogens indhold

Indholdsfortegnelse:

Kapitel 1 - Indledning
Kapitel 2 - Stiftelse
Kapitel 3 - Kapital og kapitalbeskyttelse
Kapitel 4 - Beskatning ved ændringer i ejerkredsen
Kapitel 5 - Ejernes løbende vederlæggelse og beskatning
Kapitel 6 - Ledelse
Kapitel 7 - Generalforsamling
Kapitel 8 - Regnskab og revision
Kapitel 9 - Omstrukturering
Kapitel 10 - Ophør

Uddrag fra bogen (læs hele uddraget)

1.2.2. Selskabsbeskatning eller personbeskatning

Set i forhold til skattereglerne består valget mellem selskabsbeskatning, beskatning efter virksomhedsordningen eller kapitalafkastordningen eller som almindelig personlig beskatning.
 Når flere driver virksomhed sammen, er det et væsentligt motiv, at deltagerne har mulighed for individuel skattedisponering. Se hertil nedenfor afsnit 1.2.3.   Selskabsskatteprocenten er 22 %. Løn, der udbetales til deltagerne, beskattes som personlig indkomst med en marginalskat inkl. arbejdsmarkedsbidrag på ca. 56,5 %. Udbytte fra selskabet er ikke fradragsberettiget og beskattes som aktieindkomst hos aktionæren med 27 % / 42 %, afhængig af udbyttets størrelse.   Virksomhedsordningen retter sig mod personer, der driver selvstændig virksomhed. Alle virksomhedens skattepligtige indtægter og udgifter indgår i virksomhedens resultatopgørelse. Et beregnet kapitalafkast beskattes som kapitalindkomst. Afkastgrundlaget beregnes som virksomhedens aktiver reduceret med gælden. Afkastsatsen fastsættes årligt og udgør 1 % (2017). Overskud, der hæves ud over kapitalafkastet, beskattes som personlig indkomst. Overskud, der opspares i virksomheden, beskattes med en foreløbig virksomhedsskat på 22 %. Virksomhedsskatten modregnes i den endelige skat ved senere hævning af beløb fra virksomheden.
 Såvel selskabsbeskatningen som beskatning efter virksomhedsordningen giver mulighed for opsparing i virksomheden, henholdsvis selskabet, til relativ lav beskatning (22 %).
 Løbende hævninger i en personlig virksomhed, der drives under virksomhedsordningen, beskattes på samme måde som lønindkomst, der oppebæres fra et selskab.
 Hvis en selskabsdeltager som alternativ til at hæve løn fra selskabet lader sig udbetale udbytte, vil den samlede beskatning af selskabsindkomsten og udbyttet (der ikke er fradragsberettiget i selskabet), når udbyttet overstiger progressionsgrænsen, være 54,75 %.
 Der er ikke nævneværdig forskel på beskatningen, uanset om udbetalinger fra et selskab sker som løn eller udbytte, og om virksomheden drives i personligt regi under anvendelse af virksomhedsordningen eller i selskabsform med beskatning efter selskabsskatteloven til følge.
 Begge virksomhedsformer giver mulighed for indkomstudjævning derved, at hævning af overskud, respektive løn/udbytte, i et selskab, kan tilrettelægges under hensyntagen til den progression, der gælder for beskatning af personlig indkomst.
 Den væsentligste forskel består i, at der ved anvendelse af virksomhedsordningen sker beregning af det ovenfor anførte kapitalafkast, hvilket sammenlignet med drift i selskabsform giver skattemæssige fordele.
 Dette opnås bl.a. ved, at kapitalafkastet indgår i personens skattepligtige opgørelse af nettokapitalindkomst, det vil sige i en opgørelse, hvor andre private renteindtægter og renteudgifter også indgår, med den konsekvens, at kapitalafkastet kan være med til at »løfte« fradragsværdien af private nettorenteudgifter.
 Herudover opnås den fordel ved anvendelse af virksomhedsordningen, at den del af virksomhedens overskud, som beskattes som kapitalafkast (kapitalafkastet beregnet som ovenfor anført), alene beskattes med 42 %, mens virksomhedsoverskud alt andet lige beskattes med op til ca. 56,5 %.
 Anvendelse af virksomhedsordningen indebærer derigennem – sammenlignet med drift i selskabsform – endvidere mulighed for større opsparing (uden skattemæssige ulemper), idet privatforbrug kan finansieres ved privat låneoptagelse. Med virkning fra 11. juni 2014 blev der gennemført ændringer i virksomhedsskatteloven med den virkning, at der ikke længere kan stilles sikkerhed for privat gæld med aktiver i virksomhedsordningen. Eksisterende sikkerhedsstillelser skal afvikles inden udgangen af 2017.
 Kapitalafkastet fra virksomhedsordningen sikrer, at renteudgifterne på det private lån, der finansierer privatforbruget, ikke undergives begrænset fradragsværdi, som det ellers er tilfældet for private renteudgifter. Denne særlige fordel består ikke ved drift i aktie- eller anpartsselskabsform.