Dansk Selskabsret 3 - Interessentskaber

Dansk selskabsret er et værk i foreløbigt tre bind, der beskriver de forskellige typer af selskabsformer, der kendes i dansk ret.

Dansk Selskabsret, 4. udgave indeholder den største samlede fremstilling af de selskabsretlige regler, der gælder for interessentskaber i Danmark.

I denne 4. udgave beskrives de i hovedsagen ulovfæstede selskabsretlige regler, der gælder for interessentskaber i dansk ret. Interessentskabet danner ramme om erhvervsdrivende virksomheder fra partnerskaber i liberale erhverv over skattemæssigt begrundede samvirker til entreprenørfællesskaber mellem store virksomheder.

Fremstillingen indeholder tillige en beskrivelse af de med interessentskabet beslægtede selskabsformer, herunder Europæiske Økonomiske Firmagrupper og partrederier.

Dansk selskabsret henvender sig til kandidatstuderende på universiteterne og handelshøjskolerne, men kan også bruges af selskaberne selv og deres rådgivere, advokater og dommere – og andre, der har brug for at få større indsigt i dansk selskabsret.

Om de øvrige bind i serien

Bind 1, Introduktion til selskabsretten (5. udg. 2017) indeholder en beskrivelse af centrale selskabsretlige begreber, en indføring i retsområder, som grænser op til selskabsretten, og en beskrivelse af EU-rettens stadigt stigende betydning for dansk selskabsret.
Læs mere her: https://shop.karnovgroup.dk/products/introduktion-til-dansk-selskabsret-1?_pos=5&_sid=e71ef2d30&_ss=r

Bind 2, Kapitalselskaber (5. udg. 2019) er fremstillingen af de regler, der gælder for danske aktieselskaber og anpartsselskaber.
Læs mere her: https://shop.karnovgroup.dk/products/dansk-selskabsret-2?_pos=4&_sid=e71ef2d30&_ss=r

Om forfatterne

Søren Friis Hansen er professor i selskabsret ved CBS LAW, Copenhagen Business School, og har udgivet en række bøger og artikler om dansk selskabsret og skatteret samt om EU-rettens betydning for dansk ret.

Jens Valdemar Krenchel har udgivet en række bøger og artikler, hovedsageligt om dansk selskabsret og Corporate Governance.

-----------------------------------------------------------------------------------------------

Indholdsoversigt

Del 1 Personselskaberne og deres regulering i dansk ret
Kapitel l Personselskabernes placering i det selskabsretlige univers
Kapitel 2 Selskabsretlig rammelovgivning
Kapitel 3 Generelle problemer af betydning for personselskaber

Del 2 Retsgrundlag og stiftelse
Kapitel 4 Interessentskabet og det der ligner
Kapitel 5 Stiftelse af interessentskaber

Del 3 Organisation og hæftelse
Kapitel 6 Interessentskabets organisation
Kapitel 7 Interessenternes hæftelse

Del 4 Interessenternes indbyrdes forhold og selskabets opløsning
Kapitel 8 Interessenternes indbyrdes rettigheder og pligter
Kapitel 9 Interessentskabers ophør og opløsning

-----------------------------------------------------------------------------------------------

Uddrag af bogen

Kapitel 1

Personselskabernes placering i det selskabsretlige univers

1.1 Baggrunden for fremstillingen
1.1.1 Hæftelsesreglerne som kriterium for opdelingen mellem de enkelte selskabsformer

Selskabsretten omhandler de retsregler, der regulerer dels det indbyrdes forhold mellem flere personer, som i henhold til en aftale udøver fælles erhvervsvirksomhed, dels det derved opståede selskabs rettigheder og pligter i forhold til omverdenen, jf. hertil Bind I, afsnit 1.1. Der findes en række forskellige selskabsformer, jf. hertil Bind I,
afsnit 1.3. Disse opdeles traditionelt i undergrupper, idet spørgsmålet om selskabsdeltagernes hæftelse for selskabets gæld anvendes som det afgørende kriterium for opdelingen.1
     Dette tredje bind i Dansk Selskabsret omhandler de selskaber, der traditionelt betegnes som personselskaberne. Denne betegnelse anvendes som et udtryk for selskaber, hvor mindst en af selskabsdeltagerne hæfter personligt for selskabets gæld, jf. om den personlige hæftelse Bind 1, afsnit 1.3.3. I ældre dansk anvendtes begrebet »Interessentskab « som en generel betegnelse for det nutidige begreb »selskab «. I den ældre danske litteratur anvendtes betegnelsen »ansvarlige Interessentskaber« som modstykke til de »anonyme Interessentskaber «. Sidstnævnte betegnelse dækkede over de dengang ulovregulerede aktieselskaber, som var kendetegnet ved, at selskabsdeltagerne ikke hæftede for selskabets gæld.
     Personselskaberne udgøres af en række forskellige selskabsformer. De to væsentligste typer er hhv. interessentskabet og kommanditselskabet. Ved et interessentskab forstås i denne fremstilling et på en aftale baseret samvirke mellem to eller flere deltagere (kaldet ‘interessenter’) om drift af en fælles erhvervsvirksomhed, hvor deltagerne hæfter personligt og solidarisk for selskabets gæld, jf. nærmere om
definitionen af interessentskabet i dansk ret nedenfor afsnit 4.1.2. Kommanditselskabet er karakteriseret ved, at mindst én selskabsdeltager, kaldet komplementaren, hæfter personligt for selskabets gæld, og solidarisk hvis der er flere, mens andre selskabsdeltagere, kaldet kommanditisterne, alene hæfter begrænset for selskabets gæld, dvs. med deres indskud, jf. LEV § 2, stk. 2, som affattet ved lov nr. 516
af 12. juni 2009. Der findes andre selskabsformer, der hører under personselskaberne, herunder partrederiet og eurointeressentskabet. Se nærmere om de selskaber, der omhandles af denne fremstilling, nedenfor afsnit 1.2.

1.1.2 Manglende lovregulering af dansk personselskabsret
Dansk selskabsret er generelt stærkt præget af påvirkning fra særligt nordisk og tysk ret. Inden for aktieselskabsretten var udviklingen i årene efter anden verdenskrig og frem til midten af 1970’erne karakteriseret ved et fællesnordisk lovforberedende samarbejde, og de gældende regler for aktieselskaber i Danmark, Sverige, Norge og Finland har således mange fælles træk, uanset at samarbejdet ikke er blevet
videreført siden Danmark indtrådte i EF i 1973.
     På personselskabsrettens område indtager dansk ret imidlertid en ganske særlig stilling sammenlignet med de nordiske lande og de øvrige EU-medlemsstater. Dette kommer til udtryk ved, at de for personselskaberne gældende selskabsretlige regler, der regulerer det indbyrdes forhold mellem selskabsdeltagerne, og hovedparten af de
regler, der regulerer selskabets forhold til tredjemand, ikke er fastsat ved lov. De eneste danske lovfæstede regler, der findes inden for den materielle personselskabsret, er definitionen af kommanditselskabet i LEV § 2, stk. 2, de få regler om partrederier, som findes i SøL §§ 101- 118, jf. herom nedenfor afsnit 4.4.5, samt de få regler om europæiske økonomiske firmagrupper, der findes i lov om administration af europæiske økonomiske firmagrupper (nedenfor afsnit 4.4.4).
     I dansk ret må således den overvejende del af den materielle selskabsret, der gælder for personselskaberne, fastlægges under anvendelse af sekundære retskilder. I alle vore nabolande findes selskaber, hvis retlige karakteristika svarer til de typer af personselskaber, som kendes i dansk ret, og disse selskabsformer er i dag alle reguleret ved lov. I svensk ret indførtes en særlig lovregulering for interessentskaberne
allerede i 1895. I svensk ret sondres mellem hhv. »handelsbolag « (som svarer til det danske interessentskab) og »enkla bolag«, som oprindeligt var reguleret ved lov om handelsbolag och enkla bolag af 28. juni 1895, der nu er afløst af lov nr. 1980:1102 af samme navn. I Norge var personselskaberne i lighed med dansk ret oprindeligt ulovregulerede. Med lov nr. 83 af 21. juni 1985, kaldet »Selskapsloven«, der trådte i kraft den 1. juli 1986, indførtes imidlertid lovregulering af interessentskabet og kommanditselskabet i norsk ret.
     I tysk ret indførtes lovregler om det »offene Handelsgesellschaft«, forkortet ’OHG’, med Das Allgemeine Deutsche Handelsgesetzbuch
fra 1861. Med virkning fra 1. januar 1900 blev reglerne flyttet til den
endnu gældende Handelsgesetzbuch (forkortet ’HGB’), jf. denne lovs
§§ 105 ff. I fransk ret indførtes særlige regler om »société en nom collectif
« i Code de Commerce fra 1807. I England indførtes lovregulering
af interessentskabet, kaldet »Partnership«, ved Partnership Act
fra 1890, mens regler om kommanditselskaber, kaldet »Limited Partnerships
«, indførtes med Limited Partnership Act fra 1907.

1.1.3 Er der behov for en lovregulering af dansk personselskabsret?
Bortset fra firmalovene fra hhv. 1862 og 1889 (jf. herom nedenfor afsnit 2.1) var den første danske lovregulering på selskabsrettens område aktieselskabsloven af 1917, jf. hertil Bind 1, afsnit 4.2. Detsagkyndige udvalg, der udarbejdede de første udkast til en dansk aktieselskabslov, havde alene fået til opgave at udarbejde en lov om aktieselskaber. Udvalget fandt imidlertid, at det var nødvendigt tillige at udarbejde et udkast til regler om kommanditaktieselskaber, da man frygtede, at aktieselskabslovens regler ellers nemt ville kunne omgås gennem anvendelse af denne selskabsform. Det havde taget mange år at få gennemført en lovregulering af aktieselskabsretten. Mens nogle støttede tanken om at gennemføre ordnede forhold gennem en lovregulering,
stødte denne tanke på stærk modstand fra visse kredse i erhvervslivet. Man frygtede, at en lovregulering ville indebære indskrænkninger i den almindeligt gældende aftalefrihed til skade for dansk erhvervsliv. Den lov, der blev vedtaget som lov nr. 468 af 29. september 1917, var under behandlingen i Rigsdagen blevet stærkt reduceret i omfang sammenlignet med de udkast, der var fremlagt af det sagkyndige udvalg.
     I forbindelse med gennemførelsen af den første danske aktieselskabslov fra 1917 blev det overvejet at gennemføre en tilsvarende lovregulering af andelsselskaberne, men det udarbejdede lovforslag blev aldrig vedtaget.10 Der blev imidlertid ikke taget stilling til at indføre en lovregulering af personselskaberne i dansk ret. Det er tænkeligt, at den megen modstand mod tanken om lovregulering, som de fremsatte
lovforslag vedrørende aktieselskaber og andelsselskaber blev mødt med, var årsag til, at personselskaberne er forblevet ulovregulerede i Danmark.
     Spørgsmålet om en lovregulering af personselskabsretten blev først taget op i midten af 1970’erne. I december 1978 tog handelsministeren initiativ til nedsættelse af et udvalg vedrørende kommanditselskaber og interessentskaber. Udvalget, der var under forsæde af professor Mogens Koktvedgaard fra Københavns Universitet, skulle på baggrund af den konstaterede stigende anvendelse af kommanditselskabsformen
nærmere overveje, om der var behov for at gennemføre en lovgivning, som regulerede denne selskabsform, idet man tillige skulle undersøge behovet for en lovregulering af interessentskaberne. Udvalgets arbejde resulterede i betænkning nr. 937, som blev offentliggjort i juni 1981. Udvalget anbefalede, at der gennemførtes en rammelovgivning vedrørende kommanditselskaber, og betænkningen indeholdt et udkast til en sådan lov. Der blev imidlertid aldrig fremsat et lovforslag i Folketinget på grundlag af betænkningen. En tilsvarende skæbne led det forslag til en lovregulering af andelsselskabet, som var indeholdt i betænkning nr. 1071 fra 1986. Der har ikke siden 1981 været gjort seriøse forsøg på at gennemføre en lovregulering af
personselskaberne i dansk ret.
     »At en Reform af den danske Interessentskabslovgivning er nødvendig, erkjendes vistnok af alle.« Således indleder Aagesen sin afhandling, »Læren om Interessentskab«, der blev offentliggjort i Ugeskrift for Retsvæsen i 1877. I datidens sprogbrug dækkede begrebet »Interessentskab « over både aktieselskaber og personselskaber, jf. nedenfor
afsnit 4.1.2. Aktieselskaberne blev underkastet lovregulering i 1917.
Godt 140 år efter Aagesens artikel er de væsentligste træk af personselskabsretten
imidlertid fortsat uforandrede, omend der naturligvis findes en relativt omfattende retspraksis og litteratur på området. Det er derfor fortsat aktuelt at overveje spørgsmålet om behovet for en lovgivning på området.
     Selskabsretten har siden indgangen til det ny årtusinde generelt været præget af et ønske om deregulering. Dette gælder i dansk ret, hvor der med vedtagelsen af lov om aktie- og anpartsselskaber, jf. lov nr. 470 af 12. juni 2009 (i det følgende betegnet som »kapitalselskabsloven « eller blot »KSL«), er gennemført en lempelse af en række regler, jf. nu lovbekendtgørelse 763 af 23. juli 2019 med senere ændringer. Dette gælder tillige på EU-plan, hvor der er gennemført en række lempelser af de selskabsretlige direktiver.14 På denne baggrund kan det forekomme formålsløst at indlede overvejelser vedrørende gennemførelse af yderligere lovgivning på det selskabsretlige område. Uanset kravet om deregulering er der imidlertid anledning
til at diskutere muligheden for en lovregulering af personselskabsretten. Såfremt fordelene ved en lovregulering opvejer ulemperne, bør det overvejes, om det ikke er på tide at gennemføre en lovregulering af personselskaberne i dansk ret.
     

Læs mere af uddraget i den vedhæftede pdf.