Bog: Erhvervsstrafferet - Karnov Group
1.194,00 kr. 1.492,50 kr. inkl. moms

Udviklingen i erhvervsstraffesager i Danmark ligger i forlængelse af udviklingen i USA, hvor myndighederne gennem de seneste ti år er blevet stadig mere aktive i relation til at rejse straffesager mod virksomheder.

Ofte har disse sager tillige medført erstatningssager med efterfølgende erstatningsbeløb, der har været lige så store eller i visse tilfælde større end de bøder/forlig, der blev idømt/indgået. Også Europa har fra starten af nullerne og frem til i dag oplevet en række opsigtsvækkende erhvervsstraffe-og efterfølgende erstatningssager med nogle af Europas største virksomheder involveret.

Erhvervsstrafferet indeholder kapitler om strategi, risikostyring og interne kontroller, med henblik på at give virksomheder inspiration til fastlæggelse af en strategi for forebyggelse af erhvervsstraffesager og konkrete forslag til implementering heraf. Herudover findes et kapitel om myndigheds- og straffeprocessen og en gennemgang af de mest relevante erhvervsstrafferetlige emner for virksomheder med primær fokus på dansk ret.

Hvert kapitel indeholder også et afsnit om internationale og øvrige forhold, med henblik på at give læseren et overordnet indtryk af retstilstanden internationalt, hvis den væsentligt adskiller sig fra den danske.

Forfatterne har valgt at ensrette opbygningen af alle kapitler med henblik på at læseren nemt kan finde rundt og få et overblik.

Målgruppe

Bogen er praktisk opbygget og kan bruges som håndbog af virksomhedsjurister og advokater, der arbejder med erhvervsstraffesager.

Forfatterne

Jon Iversen, General Counsel, Københavns Lufthavne: Indledning, strategi og interne kontroller
Hans Jakob Folker, Kromann Reumert: Myndigheds- og straffeprocessen generelt og Bestikkelse og returkommission
Gitte Holtsø, Plesner: Konkurrenceret
Monica Reib, Bech-Bruun: Selskabs- og bogføringsret
Henning Aasmul-Olsen, Bruun & Hjejle: Kapitalmarkedsret
Jakob Krogsøe, Plesner: Skatter og afgifter
Anne Birgitte Gammeljord, Gorrissen Federspiel: Hvidvaskning
Claus Ryberg Hoffmann, Skau Reipurth & Partnere: Eksportkontrol
Håkun Djurhuus, Bech-Bruun: Miljøret
Line Marie Pedersen, Lett: Regulering af fast ejendom
Mette Klingsten, MKLaw: Arbejds- og arbejdsmiljøret
Mikkel Vittrup, Plesner: Immaterialret
Frank Bøggild, Kromann Reumert: Markedsføringsret og industrispionage
Janne Glæsel og Tue Goldschmieding, Gorrissen Federspiel: Persondataret



NYT! Denne udgivelse fås nu også som online bog.

Læs mere om online bøger fra Karnov Group HER.

*Den nævnte pris er for det første år, herefter er prisen 25% af første års pris.