Vejjura – administration og drift

Vejjura – administration og drift

Bogen giver en juridisk indføring i henholdsvis drift og administration af veje. Fokus er på de to hovedlove (vejloven og privatvejsloven), men der gives også en overordnet indføring i kommunal- og forvaltningsretten i et vejjuridisk perspektiv, da det særligt ved administration af veje er vigtigt med et kendskab hertil.

Bogen beskæftiger sig med følgende hovedemner:

• Planlægning af veje efter vejlovene
• Vedligeholdelse
• Belysning
• Råden over og i vejarealer
• Vintervedligeholdelse og renholdelse
• Beplantning og hegn
• Parkering

Bogen behandler ovenstående emner ud fra en tematisk indgang med fokus på rets- og administrativ praksis og omfatter både offentlige veje, private fællesveje og private veje. Formålet er at give en praktisk indføring i emnerne, der kan benyttes i det daglige arbejde med administration og drift af veje.

Målgruppe

Bogens målgruppe er ansatte i stat og kommuner, der arbejder med administration og drift af veje, ligesom bogen er relevant for andre praktikere, herunder advokater, landinspektører og andre rådgivere.

Om forfatterne

Tue Bing Trier er advokat hos Horten Advokatpartnerselskab og har indgående erfaring med rådgivning om vejjuridiske forhold for kommuner, offentlige virksomheder og private virksomheder, ligesom Tue har omfattende praktisk erfaring med rets- og klagesager inden for dette område.

Kim Remme Birkholm er juridisk specialkonsulent med tyve års erfaring fra Vejdirektoratets juridiske afdeling, der er den lovfortolkende myndighed og rekursinstans på vejlovgivningens område.

Tom Løvstrand Mortensen har som ansat i Lyngby-Taarbæk Kommune og på baggrund af ansættelse i Vejdirektoratet og rådgivningsbranchen indgående kendskab til vejlovgivningen og de spørgsmål, som opstår i den daglige administration.

____________________________________________________________________________________________

Bogens indhold

Forhold

Kapitel 1 - Vejadministration

Kapitel 2 - Forvaltningsrettens betydning

Kapitel 3 - Kommunalfuldmagten

Kapitel 4 - Klagesager

Kapitel 5 - Planlægning

Kapitel 6 - Vedligeholdelse

Kapitel 7 - Belysning

Kapitel 8 - Råden over og i vejarealer

Kapitel 9 - Vintervedligeholdelse og renholdelse

Kapitel 10 - Beplantning og hegn

Kapitel 11 - Parkering

Litteraturliste

Domsregister

Stikordsregister

___________________________________________________________________________________________

Uddrag af bogen

Kapitel 1 - Vejadministration

1.1 Indledning

Vejnettet i Danmark består af ca. 73.800 km offentlige veje og ca. 24.000 km private fællesveje. Hertil kommer en række private veje. Af de offentlige veje bestyres ca. 3.800 km af staten og ca. 70.000 km af kommunerne. Der er således tale om ganske store arealer, der benyttes
som veje, og der er ofte til vejarealer knyttet både private og offentlige interesser.
Det er ikke et nyt fænomen at betragte vejenes retsforhold som et selvstændigt juridisk område, og der har gennem en ganske lang periode været skrevet juridiske værker med fokus på vejenes retsforhold.
Lovgivningen er løbende blevet ændret, og på nuværende tidspunkt udgør henholdsvis vejloven og privatvejsloven de to hovedlove, når det kommer til regulering af veje. Hertil kommer en række bekendtgørelser udstedt i medfør af de to love samt øvrig lovgivning, der også behandler vejenes retsforhold, men som også har et andet sigte end egentlig vejadministration, herunder f.eks. færdselsloven.
Vejloven indeholder hovedsageligt bestemmelser, der har til formål at regulere offentlige veje og stier, hvilket også udtrykkeligt fremgår af lovens § 2. Definitionen af offentlige veje og stier er nærmere beskrevet nedenfor i kapitel 1.3.1. Vejloven har hovedsageligt til formål at varetage trafikale og vejtekniske hensyn, men også andre hensyn kan inddrages.
Ved 2014-revisionen af vejloven blev der indsat en egentlig formålsbestemmelse i vejlovens § 1. Det fremgår heraf, at vejloven skal medvirke til 1) at sikre et velfungerende og sammenhængende vejnet, 2) at sikre mobiliteten på vejene til gavn for samfundsøkonomien og udvikling i alle dele af Danmark, 3) at sikre gode vej- og stiforbindelser mellem
hjem, skole, arbejdsplads, kulturinstitutioner og fritidsaktiviteter mv., 4) at fremme trafiksikkerheden og trafikafviklingen gennem en sammenhængende vejplanlægning og tidssvarende vejanlæg, 5) at andre former for infrastruktur kan placeres i forbindelse med vejnettet, og 6) at sikre et højt miljøbeskyttelsesniveau og bidrage til integrationen af miljøkonsekvensvurderinger i forbindelse med planlægningen og udførelsen af statslige vejprojekter, og at der under inddragelse af offentligheden tages hensyn til projekters sandsynlige væsentlige indvirkning på miljøet, herunder den biologiske mangfoldighed, befolkningen, menneskers sundhed, flora, fauna, jordbund, jordarealer, vand, luft, klimatiske faktorer, materielle goder, landskab, kulturarv, herunder kirker og deres omgivelser og arkitektoniske og arkæologiske arv, større menneske- og naturskabte katastroferisici og ulykker og ressourceeffektivitet og det indbyrdes forhold mellem disse faktorer. Der er ikke tale om en udtømmende oplistning af hensyn, og andre saglige hensyn kan således også inddrages.
Privatvejsloven regulerer – som navnet antyder – hovedsageligt private fællesveje og private veje. De sidstnævnte dog kun i ganske begrænset omfang. Det er efter privatvejsloven et grundlæggende princip, at private fællesvejes retsforhold hviler på et privatretligt grundlag, og at brugen af vejene er baseret på privatretlige aftaler, men at vejene samtidig er underlagt offentligretlig regulering.
Det er i privatvejslovens § 2, stk. 1, fastsat, at loven finder anvendelse på 1) private fællesveje, 2) udlagte private fællesveje i det omfang det fremgår af lovens regler og 3) private veje i det omfang det fremgår af §§ 6-9. Lovens regler finder tilsvarende anvendelse på private fællesstier og udlagte private fællesstier, jf. privatvejslovens § 2, stk. 2. Desuden finder lovens regler om private veje tilsvarende anvendelse på private stier, jf. privatvejslovens § 2, stk. 3. Der henvises til kapitel 1.3.2 for en definition af de enkelte vejtyper.
Privatvejsloven indeholder ligesom vejloven en formålsbestemmelse, jf. privatvejslovens § 1. Det er heri fastsat, at loven skal medvirke til at sikre, at private fællesveje er indrettet teknisk forsvarligt, at vejene er i god og forsvarlig stand i forhold til færdslen på vejene, og at privates dispositioner i forbindelse med vejene ikke er i strid med den offentlige planlægning. Loven skal desuden medvirke til at sikre, at almene offentlige hensyn i øvrigt tilgodeses i forbindelse med private fællesveje i byer, jf. stk. 1. Kommunerne skal i den forbindelse alene varetage offentlige hensyn, jf. privatvejslovens § 1, stk. 1, hvor det også er fastsat, at kommunen er forvaltningsmyndighed (vejmyndighed) for private fællesveje og private fællesstier.