Varmeforsyningsloven med kommentarer

Loven indeholder en række retsstandarder, der i årenes løb er blevet udfyldt primært af administrativ praksis. Denne lovkommentar gennemgår for de enkelte bestemmelser såvel praksis, forarbejder som andre retskilder.

Varmeforsyningsloven regulerer planlægning og projektering samt tilslutning til kollektiv varmeforsyningsvirksomhed. Ligeledes reguleres prissætning af de primære ydelser, varmt vand og damp.

Om forfatterne

Pernille Aagaard Truelsen, Advokat, Ph.D. indehaver af Advokatfirmaet Energi & Miljø. Har arbejdet med energiretlige men også miljøretlige og andre offentligretlige emner igennem en årrække. Har tillige undervist på universitet og etableret Forsyningsjura uddannelsen sammen med Dansk Fjernvarme og Danva.

Bent Ole Gram Mortensen, næstformand for Energiklagenævnet og Professor, Ph.d. ved Juridisk Institut, Syddansk Universitet, har publiceret en række bøger og artikler om primært energiretlige, men også miljøretlige og konkurrenceretlige emner på dansk, engelsk og tysk. Han har bl.a. udgivet Elforsyningsloven med kommentarer. Derudover har han tidligere erfaring fra advokatbranchen, Justitsministeriet og A.P. Møller.

Lisa Christensen, Forskningsassistent, cand.jur. ved Juridisk Institut, Syddansk Universitet. Har arbejdet med energiretlige og offentligretlige emner i de seneste 7 år. Har tillige undervist på Syddansk Universitet samt beskæftiget sig med retsinformatik i energi – og miljøretlig belysning.

Bogens indhold

Indholdsfortegnelse:

Lov om varmeforsyning
Dansk varmeforsynings opbygning, organisation og myndigheder
Dansk varmeforsynings historie og fremtid
Dansk varmeforsynings regulering

Kapitel 1 - Formål og definition
Kapitel 1 a - Kommuners adgang til varetagelse af varmeforsyningsvirksomhed
Kapitel 2 - Varmeforsyningsplanlægning
Kapitel 3 - Ekspropriation
Kapitel 4 - Priser
Kapitel 4 a - Energitilsyn, oplysningspligt m.v
Kapitel 4 b - Overdragelse af virksomhed, udskillelse af aktiviteter og forbrugerindflydelse
Kapitel 5 - Tilsyn
Kapitel 6 - Klage, Energiklagenævn m.v
Kapitel 7 - Offentlige forpligtelser for varmeforsyningsanlæg
Kapitel 8 Straffe- og ikrafttrædelsesbestemmelser mv

Uddrag fra bogen (læs hele uddraget)

Formål og definition

De indledende bestemmelser i varmeforsyningsloven fastlægger lovens formål og indeholder tillige en definition af et kollektivt varmeforsyningsanlæg. Formålsbestemmelserne giver et vist bidrag til forståelsen af den rollefordeling samt relevante hensyn, som eksisterer på varmeforsyningsområdet. Hvor energivirksomheder og forbrugere navnlig vil lægge virksomhedsog privatøkonomiske vurderinger til grund for deres handlemåde, skal myndighederne på varmeforsyningsområdet lægge afgørende vægt på den samfundsøkonomiske, herunder miljømæssige vurdering.   Formålsbestemmelserne angiver således rammen for de interesser, som myndighederne lovligt kan varetage ved udøvelse af beføjelser efter loven. Det gælder både i forhold til myndighedernes udstedelse af bekendtgørelser i medfør af loven, samt i forhold til planlægningsaktiviteter og konkrete forbud og påbud.   Lovens definition af et kollektivt varmeforsyningsanlæg udgør også en ufuldendt fastlæggelse af varmeforsyningslovens anvendelsesområde. Varmeforsyningsloven indeholder ikke i modsætning til f.eks. elforsyningsloven og naturgasforsyningsloven i disses § 2, en selvstændig bestemmelse, der fastlægger lovens anvendelsesområde. Varmeforsyningslovens anvendelsesområde må derimod udledes på baggrund af en fortolkning af de enkelte bestemmelser i loven.
 Varmeforsyningsloven finder som udgangspunkt anvendelse på kollektive varmeforsyningsanlæg, således som disse defineres i lovens § 2. Nogle af lovens bestemmelser finder dog ikke anvendelse på visse kollektive varmeforsyningsanlæg, idet disse anlæg er særskilt undtaget fra de pågældende bestemmelser ved bekendtgørelse. Tilsvarende gælder nogle af lovens bestemmelser for anlæg, der ikke ifølge definitionen i § 2 er kollektive varmeforsyningsanlæg. Således er varmeproducenter, der leverer varme til brug for boligers opvarmning og forsyning med varmt vand, omfattet af prisbestemmelserne i lovens kapitel 4, men ikke af lovens øvrige kapitler. Ligeledes omfatter plan- og ekspropriationsbestemmelserne i lovens kapitel 2 og 3 tillige naturgasdistribution, der i øvrigt ikke er omfattet af begrebet »kollektive varmeforsyningsanlæg« i lovens § 2. For naturgas finder kun planbestemmelserne i varmeforsyningsloven anvendelse, mens prisbestemmelserne for naturgasforsyning reguleres selvstændigt i naturgasforsyningsloven.
 Overordnet finder varmeforsyningsloven anvendelse på fjernvarme og andre gasser end naturgas (f.eks. bygas og biogas) både for så vidt angår plan- og prisbestemmelser. Varmeforsyning på baggrund af elektricitet reguleres slet ikke af varmeforsyningsloven bortset fra et elopvarmningsforbud.