Kompendiets 3. udgave tilbyder en klar og præcis gennemgang af folkeretten, dens formål og forholdet mellem folkeretten og nationale retssystemer.
Folkeretten er med til at sikre stabile rammer for sameksistensen mellem stater på tværs af nationale retssystemer. Gennem eksempler fra folkeretlig retspraksis illustrerer kompendiet folkerettens virke for at opnå dette og behandler centrale emner såsom:
- Immunitet
- Statsansvar
- Magtanvendelse
- Retsforfølgning af internationale forbrydelser
- Menneskerettigheder
Kompendiet har særlig fokus på løsning af folkeretlige problemstillinger i en eksamenssituation og indeholder opgavevejledninger, som kan hjælpe den jurastuderende med at udforme sin eksamensbesvarelse.
Målgruppe
Kompendiet kan anvendes af alle universitetsstuderende m.v., der beskæftiger sig med folkeret og internationale forhold. Kompendiet er særligt relevant for jurastuderende i faget Folkeret på bacheloruddannelsen på Aalborg Universitet, Københavns Universitet, Syddansk Universitet og Århus Universitet, da kompendiet er udarbejdet på baggrund af pensum i faget ved disse uddannelsesinstitutioner.
Om forfatterne
Anne Martha Malmgren-Hansen er ansat i Børne- og Socialministeriet, hvor hun primært varetager opgaver inden for FN- og Europarådsregi. Hun har undervist på Københavns Universitet i fagene Folkeret og Individets Grundlæggende Rettigheder. Desuden er hun i gang med at læse en L.L.M. ved University of London med speciale i menneskerettigheder.
Emilie Marie Wilson Ramstad er ansat som jurist hos Borgerrådgiveren i Københavns Kommune, hvor hun blandt andet underviser kommunens medarbejdere i forvaltningsretlige emner. Hun har tidligere arbejdet hos Borgerretshjælpen".
Bogens indhold
Indholdsoversigt:
1. Folkeretten som retssystem
2. Retskilder i folkeretten
3. Grundlæggende traktatret
4. Traktatfortolkning
5. Folkeretssubjekter
6. National ret og folkeretten
7. Jurisdiktion og suverænitet
8. Immunitet
9. Statsansvar
10. Havret
11. International miljøret
12. Fredelig bilæggelse af tvister
13. Magtanvendelse
14. Humanitær Folkeret
15. Retsforfølgning af internationale forbrydelser
16. Menneskerettigheder
Uddrag fra bogen (læs hele uddraget)
1.3. Folkerettens rolle
Folkerettens anvendelse kan deles op i to roller:
For det første, forsøger folkeretten at sikre staternes fredfulde sameksistens i situationer, hvor to eller flere stater har kolliderende interesser i forhold til en opstået situation. Folkerettens regler om sameksistens giver svar på, hvordan man kan separere de suveræne staters magt og derved opretholde fredfuld sameksistens.
Eksempler på juridiske områder, der er reguleret for at sikre fredfuld sameksistens, er jurisdiktion, suverænitet, immunitet, grundlæggende principper om traktatindgåelse og staters ansvar.
For det andet, forsøger folkeretten at sikre staternes samarbejde i situationer, hvor to eller flere stater har aftalt at regulere situationer på et internationalt niveau. Eksempler på juridiske områder der er reguleret for at sikre staternes samarbejde er menneskerettigheder, international miljøret og international formueret.
Folkeretten er ikke den eneste faktor, der regulerer internationale forhold mellem suveræne stater og andre folkeretssubjekter, idet diplomati, politik, økonomi og internationale forbindelser også spiller en vigtig rolle.
1.3.1. Hvorfor folkeretten er et retssystem
Argumenter for folkerettens berettigelse som et retssystem:
1. Stater og internationale organisationer anerkender, at folkeretten eksisterer i form af regler og principper, som de føler en retlig forpligtelse til at følge.
2. Folkeretlige regler og principper (f.eks. menneskerettens regelsæt) benyttes aktivt ved nationale og/eller internationale domstole.
3. Folkeretlige regler om for eksempel diplomatisk immunitet og statsansvar overholdes i størstedelen af alle tilfælde.
1.3.2. Håndhævelse af folkeretten
FN’s Sikkerhedsråd: Folkeretlige regler og principper kan for det første håndhæves via FN’s Sikkerhedsråd. FN’s Sikkerhedsråds kompetencer omfatter situationer, hvor der anses at eksistere en trussel mod eller brud på den internationale fred og sikkerhed. I sådanne situationer kan FN’s Sikkerhedsråd pålægge en stat økonomiske sanktioner (eks. Sydafrika i 1977 pga. apartheidstyret) eller give et mandat til brug af militær magt (eks. Iraks invasion af Kuwait 1990/91). Se mere om FN’s Sikkerhedsråd og dets kompetencer i afsnit 13.4.
Opsigelse af diplomatiske forbindelser: En stats overtrædelse af internationale regler og principper kan for det andet håndhæves ved, at en eller flere andre stater opsiger det diplomatiske samarbejde med den pågældende stat. For eksempel ved, at stater trækker deres diplomater ud af den pågældende stat, som en reaktion på statens overtrædelse (eks. Storbritannien afbrød det diplomatiske samarbejde med Argentina, som følge af Argentinas invasion af Falklandsøerne i 1982).
Økonomiske sanktioner: Herudover kan der også ske håndhævelse ved, at andre stater stopper eller indskrænker international ulandsbistand til den overtrædende stat, annullerer andre aftaler indgået med den pågældende stat eller indefryser den overtrædende stats aktiver i fremmede stater (eks. USA indefrøs iranske aktiver efter indtagelsen af den amerikanske ambassade i Teheran i 1979).
Udelukkelse fra internationale organisationer: Desuden kan håndhævelse af folkeretlige regler og principper ske ved, at den overtrædende stat udelukkes fra internationale organisationer (eks. Israels medlemskab af Det Internationale Atomenergiagentur blev suspenderet efter Israels angreb på Iranske atomanlæg i 1981).
Judicielle organer: Herudover kan der ske håndhævelse ved internationale judicielle organer, som for eksempel Den Internationale Domstol (ICJ) og Den Internationale Straffedomstol (ICC). Begge domstole har som udgangspunkt alene kompetence i forhold til sager, hvor staterne har accepteret domstolenes jurisdiktion. Undtagelsen hertil er, at FN’s Sikkerhedsråd kan henvise en sag til behandling ved begge domstole, og dermed gøre behandlingen obligatorisk. Se mere om ICJ i afsnit 12.3. og ICC i afsnit 15.5.
1.3.3. Folkerettens styrker og svagheder
Som eksempler på folkerettens styrker kan nævnes følgende:
• Folkeretten er nødvendig for at kunne bevare stabilitet og orden i et verdenssamfund, hvor staters indbyrdes afhængighed er voksende.
• Overtrædelser af folkeretten kan få vidtrækkende politiske og økonomiske konsekvenser for en stat, hvilket fører til, at folkeretten overholdes i størstedelen af tilfældene.
• Personer, der arbejder med folkeretten, ser folkeretten som et bindende retssystem, og er derfor med til at tilskynde stater, internationale organisationer, andre personer mv. til at overholde folkeretten.
• Folkeretten er fleksibel og overlader ofte staterne et bredt valg af lovlige muligheder med hensyn til, hvordan folkeretten skal efterleves, så staterne kan indrette sig mest hensigtsmæssigt.
Som eksempler på folkerettens svagheder kan nævnes følgende:
• Der eksisterer ikke et lovgivende organ, der kan fastsætte regler gældende for hele verdenssamfundet på samme måde, som for eksempel Folketinget kan i Danmark.
• Folkeretlige regler afhænger af staternes samtykke.
• Der eksisterer heller ikke judicielle organer med obligatorisk jurisdiktion i forhold til alle stater.
• Desuden eksisterer der ikke et internationalt organ, der som politiet på nationalt plan, kan håndhæve folkeretten på verdensplan.
• Udviklingen af internationale regler, principper og sædvaner kan være langsommelig, hvilket er et problem inden for lovområder, der selv udvikler sig hurtigt (eks. international telekommunikation).
• Fleksibilitet i forhold til hvordan staterne skal overholde folkeretten samt åbne lovregler kan medføre, at konflikter opstår, netop fordi staterne ikke kan blive enige om, hvordan folkeretten skal overholdes.
• Staters uenigheder vedrørende for eksempel de europæiske institutioners indgreb i national suverænitet. Et eksempel på konsekvenserne af denne type uenigheder, er den britiske folkeafstemning af 23. juni 2016 hvis udfald blev, at Stor Britannien skal forlade EU.