Fortolkning af voldgiftsaftaler

Anmeldelser

Uddrag fra en anmeldelse bragt i ET Erhvervsjuridisk Tidsskrift nr. 1, 2019, skrevet af professor, ph.d. Clement Salung Petersen, Københavns Universitet: 

" Der er tale om en både velskrevet og velstruktureret afhandling, og man mærker tydeligt forfatterens store interesse for sit emne. Dette gør bogen til en fornøjelse at læse. Afhandlingen indeholder analyser af et meget omfattende materiale, som forfatteren demonstrerer et solidt overblik over. Centrale passager fra kildematerialet er i vidt omfang citeret i fodnoter, hvilket øger afhandlingens værdi som opslagsværk..." Læs hele anmeldelsen her.

Læs også Eigil Lego Andersen´s anmeldelse af bogen, bragt i UfR nr. 44, 2018 her. 

Om bogen

Fortolkning af voldgiftsaftaler er den mest omfattende fremstilling om emnet til dato

Dette værk systematiserer og analyserer retspraksis fra USA, England, Singapore, Hongkong, Sverige, Norge og Danmark med henblik på at afklare konkrete fortolkningsspørgsmål, udlede fælles fortolkningsprincipper og give vejledning om koncipering og anvendelse.

Desuden klarlægges voldgiftsaftalens retlige rammer, og der opstilles en teoretisk model for håndtering af fortolkningsspørgsmål.

Værket belyser spørgsmålet om fortolkning af patologiske (defekte) voldgiftsaftaler og voldgiftsaftalers rækkevidde (scope) i et retsdogmatisk og komparativt perspektiv.

Målgruppe

Værkets vinkel er både praktisk og teoretisk, og kan med fordel anvendes som opslagsværk om konkrete fortolkningsspørgsmål såvel som grundlag for en dybdegående indsigt i voldgiftsaftalens fortolkning.

Værket henvender sig til alle, der beskæftiger sig med fortolkning eller koncipering af voldgiftsaftaler i international såvel som national kontekst, herunder advokater, virksomhedsjurister, retsvidenskabsfolk og dommere.

Om forfatteren

Morten Frank er dansk advokat og attorney-at-law i New York State. Han er PhD fra Københavns Universitet samt LL.M fra National University of Singapore og New York University School of Law.

Morten Frank arbejder hos Gorrissen Federspiel, hvor han bistår danske og internationale virksomheder i rets- og voldgiftssager i Danmark og i udlandet.

Bogens indhold

Indholdsfortegnelse:

1 - Indledning
2 - Voldgiftsaftalens retlige rammer
3 - Blanke voldgiftsaftaler
4 - Flydende voldgiftsaftaler
5 - Fakultative voldgiftsaftaler
6 - Ikke-eksisterende & utilgængelige elementer
7 - Hybrid-voldgiftsaftaler
8 - Rækkevidde I – generel del
9 - Rækkevidde II – relationsbetegnelsen

Uddrag fra bogen (læs hele uddraget)

1.1 Kontraktens ‘midnight clause’
En kontraktbestemmelse der fastslår, at tvister skal afgøres ved voldgift, er en aftale om en privat tvistløsningsproces, der – modsat kontraktens øvrige bestemmelser – ikke umiddelbart normerer parternes materielle forhold, men tildeler tredjemand (voldgiftsretten) en kompetence til at foretage denne normering, herunder afgøre uenighed om kontraktens ‘rigtige’ forståelse. Som retsregel betragtet er voldgiftsaftalen med andre ord en kompetencenorm.  Heri ligger kimen til et modsætningsforhold.
 På den ene side hører bestemmelsen om udpegning af ‘aftalens fortolker’ principielt til en af kontraktens væsentligste; udpegningen skal sikre, at den part der har ret, får ret. På den anden side er realiteten i forhandlingssituationen, at fokus er på parternes materielle rettigheder og pligter om pris, kvalitet, levering m.v., hvorimod konfliktløsning er fjern i parternes bevidsthed. Internationale kommercielle parter er som oftest principielt enige om voldgift som tvistløsningsmekanisme, og i det omfang voldgiftsaftalen – der er en af kontraktens sidste bestemmelser – er genstand for reel forhandling, sker dette ofte sent i forløbet; heraf tilnavnet midnight clause.
 Resultatet er, at parterne grundet hastværk og manglende fokus (og viden) tyr til uigennemtænkte formuleringer, dårlige oversættelser, ‘uheldige’ kompromiser, genbrug og ‘klippe-klistre’-løsninger, der ikke udsættes for de sædvanlige konciperingsmæssige efterkontroller (safeguards). Den patologiske (defekte) voldgiftsaftale er født.

Teoretisk set er der ikke er noget til hinder for, at voldgiftsaftalen udbedres af parterne ved efterfølgende aftale. Realiteten er blot, at parterne efter tvistens opståen typisk ikke kan enes i så henseende.

Enhver erfaren kontraktforhandler kan vende blikket bagud og finde voldgiftsbestemmelser med disse karakteristika. Fænomenet, der er bredt anerkendt i den internationale såvel som den nordiske voldgiftslitteratur, skønnes at være til stede i et betydeligt antal voldgiftssager; hvilket også bekræftes af det overvældende antal retsafgørelser om voldgiftsaftalens fortolkning, der er afhandlingens genstand.
 Den danske Højesteret konkluderer i U2012.3001H (Dregg), at en international kommerciel voldgiftsaftale, hvorefter en dansk og en udenlandsk part havde aftalt, at tvister “shall be determined by arbitration in Copenhagen in accordance with the terms of the Copenhagen Maritime Arbitrators’ Association”, er uigennemførlig, fordi pågældende maritime organisation ikke eksisterede. Trods en umiddelbart klar kompetencetildeling – “shall be determined by arbitration” – kunne voldgiftsaftalen således ikke håndhæves, fordi voldgiftens vilkår (sagsbehandlingsregler) ifølge Højesteret ikke kunne “fastlægges med den fornødne klarhed”. Afgørelsen har vagt opsigt både herhjemme og i udlandet.
 Bernt Hjejle, der i høj grad prægede dansk voldgiftsret i det tyvende århundrede, skrev i 1937, at “fortolkningen af voldgiftsaftalen [må] på grund af dens farlighed og dens stilling som undtagelse fra den almindelige retsvej tolkes restriktivt.” Selv om det dramatiske ordvalg for længst er forladt,14 giver afgørelser som U2012.3001H (Dregg) anledning til at overveje, hvordan voldgiftsaftalen rettelig fortolkes.