Jus cogens i dansk ret
424,00 kr. 530,00 kr. inkl. moms

I Jus cogens i dansk ret rejses spørgsmålet, om folkerettens ufravigelige regler har nogen betydning hos de danske statsmagter. Spørgsmålet er søgt besvaret gennem blandt andet grundige analyser af retspraksis på områder, der traditionelt anses for at være jus cogens, herunder Irak-sagen, Kadi-sagen og Iraker-sagerne om tortur m.fl.

Bogen behandler blandt andet:

  • Indholdet og udviklingen af jus cogens.
  • Forholdet mellem folkeretten og dansk ret.
  • Jus cogens ved den lovgivende, udøvende og dømmende magt.
  • Folkeretlige teorier om jus cogens i national ret.
  • Juridiske praktikeres syn på jus cogens i dansk ret.

Jus cogens har på trods af en stor folkeretlig interesse vist sig at være en fremmed fugl i dansk ret. Bogens afsluttende kapitel indeholder refleksioner over denne konklusion baseret på interviews med et tidligere folketingsmedlem og udenrigsminister, en højesteretsdommer, en embedsmand i Udenrigsministeriet og to partnere fra Kammeradvokaten.

Bogen er en udgivelse af forfatternes Max Sørensen Prisopgave, der blev belønnet med guldmedalje i sommeren 2015.

Sagt om bogen

"Bogen vidner om en udpræget evne for selvstændig juridisk tænkning, der kun kan imponere. Bogen er overordentlig velskrevet, de metodiske overvejelser er eksemplariske, og de juridiske konklusioner er klare og hviler på omfattende og grundige analyser. De to forfatteres afsluttende overvejelser over de juridiske konklusioner, de er nået til, vidner samtidig om, at de trods deres unge alder har en meget moden forståelse af forholdet mellem den akademiske og den praktiske verden. For læseren er der noget at glæde sig til."

Uddrag af anmeldelse af Jens Peter Christensen bragt i UfR 2016, nr. 34, side 298.

Målgruppe

Bogen henvender sig til folkeretsjurister, jurastuderende og andre med interesse for folkeret, statsret og menneskerettigheder.

Om forfatterne

Josefine Farver og Malene Sillesen Skøtt blev begge cand.jur. fra Aarhus Universitet i vinteren 2015-16 og har siden været ansat som advokatfuldmægtige hos Kammeradvokaten.

Bogens indhold

Indholdsfortegnelse:

1. Forskningsspørgsmål og konklusion
2. Metodiske og afgrænsningsmæssige overvejelser
3. Hvad er jus cogens?
4. Forholdet mellem folkeret og dansk ret
5. Jus cogens ved den dømmende magt
6. Jus cogens ved den udøvende magt
7. Jus cogens ved den lovgivende magt
8. Jus cogens i teori og praksis
9. Konklusion
10. Afsluttende reflektioner