Afskedigelse - processuelle krav

Afskedigelse

Processuelle krav i forvaltningsretten og arbejdsretten (ph.d.-afhandling)

Bogen er en retsdogmatisk fremstilling af de processuelle krav ved afskedigelse i dansk ret. De processuelle krav regulerer den måde, hvorpå en arbejdsgiver skal gennemføre en beslutning om afskedigelse (formelle krav). Procedurekrav kan ses som en modsætning til de krav, der angår indholdet af en beslutning om afskedigelse (materielle krav).

Der er tungtvejende interesser på spil for både medarbejder og arbejdsgiver ved afskedigelse. Ved en afskedigelse mister medarbejderen retten til en række ydelser, der har væsentlig betydning for medarbejderens privatøkonomi, såsom løn, pension og optjening af ferie, og en afskedigelse kan have sociale konsekvenser for medarbejderen. For arbejdsgiveren har en enkel og fleksibel adgang til at afskedige medarbejdere betydning for en virksomheds mulighed for at omstrukturere, gennemføre besparelser eller outsource dele af virksomheden m.v. Den nærmere afgrænsning af hvilke krav der stilles til arbejdsgiverens procedure ved afskedigelse afspejler en afvejning af medarbejderens og arbejdsgiverens interesser.

Bogen beskæftiger sig med tre perspektiver:

1. Retsstillingen for offentligt overenskomstansatte, hvor afskedigelse er omfattet af både forvaltningsretlige og arbejdsretlige regler (det dobbelte retsgrundlag).
2. Retstillingen for privat ansatte, der ofte vil være omfattet af arbejdsretlige regler om uberettiget afskedigelse.
3. Afskedigelsesproceduren i et mere tværgående perspektiv, hvor der fokuseres på forskelle og ligheder mellem afskedigelse på det offentlige og private arbejdsmarked.

Fremstillingen bygger på en grundig gennemgang af praksis fra domstolene, de fagretlige instanser og Folketingets Ombudsmand. 

Målgruppe

Bogen henvender sig til offentlige myndigheder, private virksomheder, arbejdsgiver- og arbejdstagerforeninger, advokater og andre, der kommer i berøring med afskedigelsessager.

Om forfatteren

Mette Søsted Hemme, ph.d., er postdoc og adjunkt ved Juridisk Institut på Aarhus Universitet.

Bogens indhold           

• I bogens første del introduceres bogens emne, og der redegøres for den valgte afgrænsning, de metodiske overvejelser samt de anvendte retskilder. Her belyses også de materielle retsgrundsætninger i forvaltningsretten og afgørelsesbegrebet i forvaltningsloven i forhold til afskedigelse af offentligt ansatte.
• I bogens anden del analyseres udvalgte forvaltningsretlige processuelle krav ved afskedigelse (officialprincippet, partshøring og begrundelse) samt retsvirkningerne ved manglende overholdelse heraf.
• I bogens tredje del analyseres de arbejdsretlige krav til afskedigelsesproceduren. Her analyseres udvalgte arbejdsretlige ”krav” (undersøgelse, høring og begrundelse) ved henholdsvis opsigelse og bortvisning.
• I bogens fjerde og afsluttende del foretages der en sammenfattende analyse, hvor der fremhæves ligheder og forskelle på de arbejdsretlige og forvaltningsretlige krav ved afskedigelse. Fjerde del indeholder også retspolitiske betragtninger samt bogens konklusioner.

_________________________________________________________________________________

Indholdsfortegnelse

Kapitel 1 - Introduktion

Kapitel 2 - Afgrænsning, metode og retskilder

Kapitel 3 - De materielle grundsætninger om saglighed, lighed og proportionalitet

Kapitel 4 - Afgørelsesbegrebet i forvaltningsloven

Kapitel 5 - Officialprincippet

Kapitel 6 - Partshøring

Kapitel 7 - Begrundelse

Kapitel 8 - Retsvirkninger ved forvaltningsretlige sagsbehandlingsmangler

Kapitel 9 - Retsvirkninger ved forvaltningsretlige sagsbehandlingsmangler

Kapitel 10 - Undersøgelse og høring ved opsigelse

Kapitel 11 - Begrundelse af opsigelse

Kapitel 12 - Undersøgelse og høring ved bortvisning

Kapitel 13 - Begrundelse af bortvisning

Kapitel 14 - Sammenfattende analyser og betragtninger

Kapitel 15 - Konklusioner

Litteraturfortegnelse

Domsregister

Lovregister

Betænkninger, rapporter m.v.

Cirkulærer, vejledninger, m.v.

Kollektive overenskomster m.v.

EU- og folkeretlige retskilder

Forkortelser

Resumé

Abstract

Stikordsregister

_________________________________________________________________________________

Uddrag af bogen

1. Indledning
Som det er behandlet i de foregående kapitler, er en offentlig myndighed underlagt en række forvaltningsretlige pligter ved afskedigelsesproceduren. I kapitel 8 og 9 behandles det, hvilke retsvirkninger eller konsekvenser der er knyttet til manglende overholdelse af disse forpligtelser. I dette kapitel fokuseres der på medarbejderens ret til kompensation på forvaltningsretligt grundlag, mens der i kapitel 9 fokuseres på medarbejderens ret til genansættelse eller godtgørelse i henhold til de kollektive overenskomster på det offentlige område.
Forvaltningsloven regulerer ikke, hvilke retsvirkninger der er forbundet med myndighedens sagsbehandlingsfejl. Det har været overladt til domstolene at udvikle reglerne om forvaltningsretlig ugyldighed og dermed fastsætte retsvirkningerne af sagsbehandlingsfejl. Navnlig ved afskedigelse af offentligt overenskomstansatte har retspraksis om retsvirkningerne af forvaltningsretlige sagsbehandlingsfejl udviklet sig igennem tiden. Flere ”løsningsmodeller” kan udledes af retspraksis og den forvaltningsretlige teori.
Den skiftende retstilstand illustrerer på sin vis, at man ved sanktioneringen af procedurefejl på personaleområdet er præget af en række forskelligartede hensyn, som ikke ganske enkelt lader sig afbalancere. For det første kan der være et hensyn at tage til, at det skal være forbundet med sanktioner, hvis forvaltningsretlige regler overtrædes. Med andre ord et almindeligt effektivitets- og retssikkerhedshensyn. For det andet kan fremhæves et mere erstatningsretligt synspunkt, hvorefter der ikke skal ydes erstatning, såfremt der ikke er lidt et tab. Synspunktet skal i denne sammenhæng forstås sådan, at en medarbejder typisk ikke har lidt et tab, såfremt en afskedigelse samlet set er lovlig og rigtig. Endelig kan der indgå et hensyn til en ensartet behandling af private og offentlige lønmodtagere, der er ansat i henhold til en kollektiv overenskomst. Det vil sige, at man ved sanktionsvalget også lader sig styre af den løsning, der stemmer bedst overens med retsstillingen for overenskomstansatte på det private arbejdsmarked. De forskellige hensyn trækkes frem i kapitlet.
I dag er retsstillingen, at en tilsidesættelse af sagsbehandlingsreglerne som udgangspunkt ikke i sig selv udløser et krav på kompensation, hvis afskedigelsen samlet set er rimeligt begrundet, jf. U 2007.537 H. Dommen har i praksis medført, at overholdelse af sagsbehandlingsreglerne typisk vurderes som led i den arbejdsretlige beskyttelse mod urimelig opsigelse, der er indeholdt i de kollektive overenskomster og funktionærloven.
Da størstedelen af offentlige ansættelsesforhold er omfattet af en kollektiv overenskomst, og da overtrædelse af overenskomstens regler som udgangspunkt skal forfølges i det fagretlige system, er der derfor også i praksis sket et skifte fra domstolsbehandling til fagretlig behandling. Højesteret signalerede også med U 2008.401 H og U 2009.1251 H, at afskedigelsessager om offentligt ansatte som udgangspunkt henhører i det fagretlige system. Om den fagretlige behandling, se kapitel 9.
En medarbejders mulighed for at rette et krav på tortgodtgørelse i henhold til erstatningsansvarslovens § 26, stk. 1, er udeladt af fremstillingen. Tortgodtgørelse er en godtgørelse for en retsstridig æreskrænkelse af medarbejderen. I nogle tilfælde ses det, at der tilkendes tortgodtgørelse for en arbejdsgivers kommunikation i forbindelse med en afskedigelse, jf. f.eks. U 2005.1131 Ø (en virksomheds opslag med en meddelelse til personalet om, at medarbejderen var blevet bortvist på grund af tyveri, udgjorde en retsstridig krænkelse efter erstatningsansvarslovens § 26). En vurdering af, om medarbejderen har ret til tortgodtgørelse, er imidlertid uafhængig af, om den offentlige arbejdsgiver har opfyldt de forvaltningsretlige sagsbehandlingsregler. Reglerne om tort har med andre ord ikke til formål at sanktionere sagsbehandlingsfejl. En behandling af reglerne om tort falder derfor ikke inden for afhandlingens emne.
I dette kapitel behandles retten til kompensation på forvaltningsretligt grundlag. Det undersøges først, hvordan domstolene anvender begrebet ugyldighed i afskedigelsessager, herunder den særlige konstruktion med økonomisk kompensation i stedet for annullation (afsnit 2).
Det er en forudsætning for retten til forvaltningsretlig kompensation, at en afgørelse lider af en mangel, der er væsentlig. Det er særligt i den såkaldte væsentlighedsbedømmelse af sagsbehandlingsmangler ved afskedigelse, at retstillingen har udviklet sig ved domstolene i de senere år. Udviklingen i retspraksis behandles kortfattet, herunder Højesterets praksisændring med dommene i 2007-2009. Der knyttes særligt en række bemærkninger til Højesterets dom i U 2009.1251 H, da dommen giver anledning til overvejelser, der ikke tidligere synes at være opdyrket i teorien (afsnit 3-4).
Herefter undersøges det, hvordan forvaltningsretlige sagsbehandlingsfejl ved afskedigelse bedømmes ved domstolene i nyere retspraksis (afsnit 5). Det diskuteres på den baggrund, hvilket anvendelsesområde der er tilbage for kompensation på forvaltningsretligt grundlag (afsnit 6).
Endelig behandles også ombudsmandens reaktionsmuligheder, om end disse reaktioner ikke er retsvirkninger i traditionel forstand. Ombudsmandens anmodning om, at en myndighed genoptager en afskedigelsessag, vil imidlertid i praksis ofte bringe sagen til en endelig afslutning, hvorfor det synes relevant at inddrage ombudsmandens reaktionsmuligheder i denne kontekst. Det behandles også kortfattet, at en offentligt ansats mulighed for at få sin afskedigelse behandlet ved ombudsmanden i dag er begrænset (afsnit 7). Kapitlet afrundes med en sammenfatning (afsnit 8).
Som læsevejledning til kapitel 8 og 9 gøres her et par bemærkninger om den valgte terminologi. Begrebet usaglig anvendes som udtryk for, at en afskedigelse er i strid med det forvaltningsretlige saglighedskrav, mens begrebet urimelig tager sigte på den arbejdsretlige beskyttelse mod urimelig opsigelse i de kollektive overenskomster og funktionærloven.
Formålet med denne sondring er at tydeliggøre, hvilket retsgrundlag der er tale om i den konkrete analyse. Der tages forbehold for, at der ikke er samme stringens i terminologien i retspraksis.

Læs mere under Uddrag af bogen ovenfor.