Spiritus- og narkokørsel

Ny udgave af Niels Waages bog om spirituskørsel mv. (Spiritus- og narkokørsel)

Den 15. december 2017 trådte nye fundamentale og omfattende ændringer af reglerne om straf og førerretsfrakendelse for hashkørsel samt om alkolåse i kraft. 

8. udgaven af Niels Waages bog om spirituskørsel mv. indeholder den første samlede fremstilling af reglerne om spiritus- og narkokørsel, herunder hashkørsel efter disse ændringer af færdselsloven.

Den nye udgave af bogen, der bærer titlen "Spiritus- og narkokørsel" indeholder således en ajourført og udførlig gennemgang af lovreglerne vedr. spiritus- og narkokørsel samt en analyse af domspraksis på området.

Bogen indeholder bl.a. afsnit om 

• Efterforskning af spiritus- og narkokørsel
• Sagsbehandling ved retten
• Gerningsindholdene ved spirituskørsel og narkokørsel, herunder forskellige grader af hashkørsel
• Straf og frakendelse for spiritus- og narkokørsel, herunder for de forskellige grader af hashkørsel
• Konfiskation af motorkøretøjer anvendt til spiritus- eller narkokørsel, herunder hashkørsel
• Erstatnings- og forsikringsretlige konsekvenser af spiritus- og narkokørsel
• Kørsel i frakendelsestiden
• Generhvervelse af førerret, herunder generhvervelse efter de nye alkolåsregler
• Spiritus- og narkokørsel, herunder hashkørsel på lille knallert.
  
  

Målgruppe

Bogen henvender sig til domstole, politi, anklagemyndighed og advokater samt til andre, der har interesse for og arbejder med spiritus - og narkokørsel som fx forsikringsbranchen og kørelærere.

Om forfatteren

Niels Waage (født 1944, cand.jur. 1970) var præsident for Retten i Roskilde 1999-2010 og tidligere fuldmægtig i Justitsministeriet (1970-1980), dommer i Københavns Byret (1981-1986), Retten i Roskilde (1987-1990) og Østre Landsret (1991-1999). Niels Waage var fra 2000 til 2007 formand for Justitsministeriets udvalg om sanktionsfastsættelse i sager om spiritus- og promillekørsel mv., hvis betænkninger har dannet grundlag for de gældende regler om spiritus - og narkokørsel.

Bogens indhold

Indholdsfortegnelse:

Indledning

HOVEDAFSNIT 1 - Behandlingen af sager om spiritus- og narkokørsel
Kapitel 1 - Efterforskning
Kapitel 2 - Midlertidig inddragelse af førerretten og straksfratagelse af kørekortet
Kapitel 3 - Tiltale og sanktionspåstand
Kapitel 4 - Udenretlig vedtagelse af bøde og frakendelse af førerretten
Kapitel 5 - Sagsbehandlingen ved retten

HOVEDAFSNIT 2 - Skyldspørgsmålet
Kapitel 6 - Gerningsindholdet ved spirituskørsel efter fl § 53, stk. 1
Kapitel 7 - Gerningsindholdet ved spirituskørsel efter fl § 53, stk. 2
Kapitel 8 - Generelt om narkokørsel, herunder om betegnelser for de forskellige former for narkokørsel
Kapitel 9 - Gerningsindholdet ved narkokørsel efter fl § 54, stk. 1, nr. 1 (nulgrænsen)
Kapitel 10 - Gerningsindholdet ved hashkørsel efter fl § 54, stk. 1, nr. 2, og 4
Kapitel 11 - Gerningsindholdet ved narkokørsel i form af overtrædelse af fl § 54, stk. 2
Kapitel 12 - Færdselslovens geografiske udstrækning
Kapitel 13 - Generelle strafbarhedsbetingelser

HOVEDAFSNIT 3 - Sanktionsfastsættelsen, generelt
Kapitel 14 - Generelt om sanktionsfastsættelsen
Kapitel 15 - Strafferammer og strafart
Kapitel 16 - Bødeberegning og forvandlingsstraf i sager om spiritus- og narkokørsel
Kapitel 17 - Betinget fængselsstraf med vilkår om samfundstjeneste eller alkoholist- eller narkobehandling
Kapitel 18 - Frakendelse af førerretten (generelt)
Kapitel 19 - Anvendelsesområdet for frakendelse af førerretten
Kapitel 20 - Fra hvilket tidspunkt regnes frakendelsen (prøvetiden)?
Kapitel 21 - Konfiskation
Kapitel 22 - Kumulation
Kapitel 23 - Gentagelsesvirkning
Kapitel 24 - Formildende og skærpende omstændigheder

HOVEDAFSNIT 4 - Sanktionsfastsættelsen i de enkelte sager
Kapitel 25 - Sanktionsfastsættelsen ved et enkelt førstegangstilfælde af spirituskørsel uden skærpende omstændigheder
Kapitel 26 - Sanktionsfastsættelsen ved et enkelt førstegangstilfælde af narkokørsel uden skærpende omstændigheder
Kapitel 27 - Flere spiritus- og/eller narkokørsler til samlet pådømmelse
Kapitel 28 - Spiritus- eller narkokørsel og anden kørselsfejl til samlet pådømmelse
Kapitel 29 - Gentagelsestilfælde
Kapitel 30 - Spiritus- eller narkokørsel efter dom for anden kørselsfejl
Kapitel 31 - Frakendelse ved anden kørselsfejl efter dom for spiritus- eller narkokørsel
Kapitel 32 - Frakendelse på grundlag af en udenlandsk dom for spirituskørsel mv.
Kapitel 33 - Spirituskørsel i brugsstjålet køretøj
Kapitel 34 - Spiritus- og narkokørsel i forbindelse med uagtsomt manddrab, uagtsom betydelig legemsbeskadigelse og fareforvoldelse

HOVEDAFSNIT 5 - Civilretlige følger af spirituskørsel mv
Kapitel 35 - Erstatning og forsikring

HOVEDAFSNIT 6 - Efter dommen (eller vedtagelsen)
Kapitel 36 - Straffuldbyrdelsen mv.
Kapitel 37 - Kørsel i frakendelsestiden
Kapitel 38 - Generhvervelse af førerretten inden udløbet af frakendelsestiden

HOVEDAFSNIT 7 - Førere af lille knallert og andre trafikanter
Kapitel 39 - Spiritus- og narkokørsel på lille knallert
Kapitel 40 - Cykler, heste og gående

Uddrag fra bogen (læs hele uddraget)

Kapitel 1 - Efterforskning

Straffesager starter i almindelighed med, at politiet indleder en efterforskning enten på eget initiativ eller efter anmeldelse.
 I sager om spiritus- og narkokørsel består efterforskningen bl.a. i, at politiet foretager afhøring af mistænkte personer og af vidner, og at der sker udtagelse og analyse af en blodprøve.

Sigtelsen
Når politiet mener, at en mistanke mod en person for strafbar kørsel er stærk nok, vil der blive rejst sigtelse.
 Den mistænkte bliver herefter betegnet som den sigtede.
 En sigtet har efter retsplejeloven forskellige rettigheder, f.eks. ret til at få en forsvarer, dvs. en advokat, der skal yde den sigtede bistand under sagen. Forsvareren har bl.a. adgang til at overvære politiafhøringer af den sigtede.   Enhver skal opgive navn, adresse og fødselsdato, når politiet forlanger det (rpl § 750). Bortset derfra er hverken en sigtet eller andre forpligtet til at lade sig afhøre af politiet. Dette skal politiet fortælle en sigtet, inden afhøringen begynder (rpl § 752). Politiet skal også fortælle sigtede, hvad sigtelsen går ud på.

Politiets beføjelser i færdselssager
Færdselsloven giver politiet nogle særlige beføjelser.
 For det første har politiet efter fl § 77, stk. 1, ret til at standse et køretøj for at kontrollere, om føreren opfylder betingelserne for lovligt at kunne føre køretøjet. Politiet kan således undersøge, om føreren er påvirket af spiritus eller narkotika eller er syg, træt eller på anden måde ude af stand til at føre køretøjet på fuldt betryggende måde. Politiet skal ikke give nogen begrundelse herfor, og der skal ikke nødvendigvis foreligge nogen mistanke om noget ulovligt.
 For det andet kan politiet efter fl § 55, stk. 1, til enhver tid kræve, at føreren af et køretøj afgiver en udåndings-, spyt- eller svedprøve eller lader sine øjne besigtige.  Politiet kan efter fl § 55, stk. 2, forlange, at føreren afgiver blodprøve, hvis der er grund til at antage, at der har foreligget spiritus- eller narkokørsel. Det samme gælder, hvis føreren nægter eller er ude af stand til at medvirke ved en udåndingsprøve, spytprøve, svedprøve eller øjenbesigtigelse. Foreligger der mistanke om andre forhold end spirituskørsel, kan politiet også forlange, at føreren underkaster sig en såkaldt klinisk lægeundersøgelse, jf. s. 50. Det er kun føreren af et køretøj, der har pligt til at gennemføre en udåndingsprøve, finde sig i udtagelse af blodprøve osv. Hvis der er tvivl om, hvem der har ført køretøjet, gælder det samme dog enhver, der kan have været fører.
 Justitsministeriet har i medfør af fl § 55, stk. 4, fastsat bestemmelser om de i stk. 1 og 2 nævnte prøver og undersøgelser, jf. cirkulære nr. 11112 af 25. februar 1997 om spirituspåvirkethed mv. i straffesager (JM-cirkulære 1997).
 Politiet kan kræve de nævnte prøver aflagt uden forudgående retskendelse. Det er ikke en betingelse, at føreren er sigtet. Føreren kan i medfør af rpl § 746, stk. 1, efterfølgende indbringe spørgsmål om lovligheden af politiets efterforskningsskridt for retten.

Udåndingsprøven
Udåndingsprøven foretages ved hjælp af et alkometer.
 Fl § 55, stk. 1, indeholder ikke hjemmel til, at politiet gennemtvinger en udåndingsprøve ved fysisk tvang, og det er ikke strafbart at nægte at medvirke til en udåndingsprøve. I stedet vil der blive udtaget blodprøve af personer, der nægter at medvirke til en udåndingsprøve, jf. fl § 55, stk. 2.
 Der henvises i øvrigt til JM cirkulære 1997 (cirkulære nr. 11112 af 25. februar 1997).
 Den udåndingsprøve, der foretages som led i efterforskningen af sager om spirituskørsel anvendes normalt ikke som bevis for spirituspåvirkethed eller størrelsen af alkoholkoncentrationen i blodet, se dog f.eks. U 1998.223 (V) og U 2005.57 (V). Se endvidere TfK 2015.506/2 (V), nævnt s. 100.
 Se endvidere s. 113 ff. om anvendelse af udåndingsprøver som bevis i sager om spirituskørsel.