Arbejdsret - kompendium

Kompendium i arbejdsret gennemgår systematisk de tre centrale dele af arbejdsretten i oversigtsform.

Arbejdsret – kompendium, 2. udgave

• Den kollektive arbejdsret, herunder indgåelse og opsigelse af overenskomster, overenskomstens forpligtende virkning, konfliktret, fredspligt samt det fagretlige processystem

• Den individuelle arbejdsret, herunder indgåelsen og ophøret af ansættelsesforholdet samt pligter og rettigheder under det løbende forhold mellem arbejdsgiver og lønmodtager

• Arbejdsmiljø og arbejdsskader, herunder det arbejdsmiljøretlige system, arbejdsgivers erstatningsansvar ved personskade samt andre centrale arbejdsmiljøpligter

Arbejdsret kompendium er ajourført med litteratur og retspraksis indtil 1. januar 2022.

Målgruppe

Kompendiet kan anvendes af studerende på universiteter m.v., der beskæftiger sig med arbejdsret, uafhængigt af lærebogsgrundlag. Kompendiet er særligt relevant for jurastuderende i de arbejdsretlige fag på bachelor- og kandidatuddannelsen på Københavns Universitet, Aarhus Universitet, Aalborg Universitet, Syddansk Universitet samt Copenhagen Business School.

Om forfatteren

Aqbal Amiri er ansat som advokatfuldmægtig hos Bech-Bruun Advokatpartnerselskab.

Emilie Studsgaard Josephsen er ansat hos Lederne.

-------------------------------------------------------------------------------------------

Indhold af bogen

Del I – Den kollektive arbejdsret

1 Det kollektive overenskomstforhold
2 Samarbejdsorganer og lokalaftaler
3 Ledelsesretten
4 Konfliktretten
5 Fredspligten
6 Fagretlig tvisteløsning
7 Arbejdsretten i en global kontekst

Del II – Den individuelle arbejdsret

8 Ansættelsesforholdets retsgrundlag
9 Generelle principper for ansættelsesretlige relationer
10 Ansættelse og ansættelsesformer
11 Lønmodtagerens rettigheder i det løbende ansættelsesforhold
12 Loyalitet- og diskretionspligten
13 Ændringer i ansættelsesforholdet
14 Ophør af ansættelsesforholdet

Del III – Arbejdsskader og arbejdsmiljø

15 Det arbejdsmiljøretlige system
16 De primære arbejdsmiljøpligter
17 Arbejdsskader og erhvervssygdomme

--------------------------------------------------------------------------------------------

Uddrag fra Bogen

1 Det kollektive overenskomstforhold

1.1 Indledning

En kollektiv overenskomst er en aftale, der indeholder både pligter og rettigheder for arbejdsgiver samt lønmodtager og fastsætter regler om løn- og arbejdsvilkår. Den berører ansatte hos de arbejdsgivere, der har tegnet en overenskomst enten gennem en arbejdsgiverforening eller direkte med en lønmodtagerorganisation. Kapitlet gennemgår det kollektive arbejdsrets aftalehierarki, herunder overenskomster samt hovedaftaler, som bl.a. indeholder reglerne om fredspligt og ledelsesret.

1.2 Den danske model

Den danske arbejdsmarkedsmodel ”den danske model” beror i høj grad på en række kollektive aftaler, der regulerer løn og arbejdsvilkår på det danske arbejdsmarked. Den danske model omtales også som flexicurity-modellen – hvilket er en sammensætning af ordene flexibility og security. Flexibility fordi arbejdsgivere på det danske arbejdsmarked let kan ansætte medarbejdere, men samtidig også let kan afskedige medarbejdere. Security fordi der er stor tryghed forbundet med at være uden for det danske arbejdsmarked, som følge af adgangen til kontanthjælp og dagpengesystemet. Den danske model er kendetegnet ved en høj grad af organisering blandt arbejdsgivere og medarbejdere, stor overenskomstdækning, stor villighed til at løse uenigheder mellem parterne og begrænset ansættelsesretlig lovgivning som arbejdsmarkedets parter deltager i ved trepartsforhandlinger mellem regeringen og repræsentanter for arbejdsgiverne og lønmodtagerne. Social dumping er en konsekvens af den danske model. Det indebærer, at udenlandsk arbejdskraft underminerer den danske model ved at tilbyde deres arbejdskraft til ringere løn og ansættelsesvilkår end dem, der følger af overenskomsterne.

1.3 Etablering af overenskomstforhold

Den arbejdsretlige lovgivning indeholder hverken en definition af en kollektiv overenskomst eller specifikke krav til etablering af et overenskomstforhold. De krav, der kan udledes af arbejdsretsloven (ARL), tager alene sigte på, gennem almindelige foreningsretlige principper og retspraksis fra Arbejdsretten, at afgrænse kollektive overenskomster over for aftaletyper, der ikke er omfattet af hverken Arbejdsretten eller de faglige voldgifters kompetence. Her tænkes særligt på de individuelle ansættelseskontrakter samt foreningsaftaler.

1.3.1 Parter i overenskomstforholdet En overenskomst er kendetegnet ved at være en aftale mellem en enkelt eller flere arbejdsgivere på den ene side og en gruppe lønmodtagere på den anden side.

1.3.2 Kollektivitet på lønmodtagersiden Den ene part i en overenskomst skal være en nærmere ubestemt kollektivitet af lønmodtagere.

1.3.2.1 Foreningsbegrebet Foreningsbegrebet er ikke defineret generelt i dansk ret. I almindelighed stilles der følgende krav, opbygget gennem retspraksis og uskrevne grundsætninger, for at anerkende sammenslutningen af lønmodtagere som en “kollektivitet”:
• Sammenslutningen skal være åben over for en bredere og skiftende kreds, • Der må være en foreningsledelse,
• Der skal være tale om en aftale mellem flere om opnåelse af et fælles formål (der stilles ikke krav om, at aftalen skal være skriftlig i form af f.eks. en foreningsvedtægt, hvorfor aftalen kan være mundtlig) og
• Sammenslutningen skal have en selvstændig formue tilhørende den kollektive enhed.

1.3.3 Lønmodtagerbegrebet Der eksisterer ikke en klar og ensrettet definition af lønmodtagerbegrebet, som finder anvendelse på tværs af den ansættelsesretlige lovgivning. Fortolkningen af begrebet skal i stedet ske i henhold til de særskilte retsområder. Om en person anses for lønmodtager vil bero på en konkret helhedsvurdering af forholdene og vilkårene for arbejdsforholdet. Kendetegnende for et lønmodtagerforhold er generelt, at lønmodtageren modtager vederlag for at udføre et stykke personligt arbejde i et over-/underordnelsesforhold. Karakteristisk for et over-/underordnelsesforhold er, at arbejdsgiveren har ledelsesretten. Det indebærer bl.a., at arbejdsgiveren har instruktionsbeføjelsen, og at arbejdet udføres for arbejdsgivers regning og risiko, under arbejdsgiverens tilsyn samt i arbejdsgiverens navn. I grænsetilfælde vil det blive tillagt betydning, om det udførte arbejde samlet set har større lighed med lønmodtagerarbejde end med selvstændigt arbejde.

1.3.4 Aftaleparten på arbejdsgiversiden Der er derimod intet krav om kollektivitet på arbejdsgiversiden. Afgørende for om der foreligger en kollektiv overenskomst er, at der optræder en arbejdsgiver eller arbejdsgiverforening som modpart:
• Virksomhedsoverenskomst, hvis overenskomsten indgås med en enkelt virksomhed. Denne har kun betydning for den relevante virksomhed (afsnit 1.6.1).
• Organisationsoverenskomst, hvis overenskomsten indgås med en kollektivitet af arbejdsgivere. Der er altså organisationer på begge sider (afsnit 1.6.2).