Kommunerne og statsstøttereglerne - en praktisk guide

Anmeldelser

Uddrag fra en anmeldelse bragt i www.danskekommuner.dk, skrevet af Jurist, Nedim Karahodzic:

"Bogen kan anvendes som et opslagsværk, som gør det nemmere for kommunale jurister at navigere i reglerne og rådgive om konkrete sager, hvor der er statsstøtteretlige problemstillinger, eller hvor der er risiko for at der kan opstå sådanne.
Jeg har selv anvendt bogen som et sådant værktøj, og det har vist sig at være effektivt, idet den har vist sig tidsbesparende i arbejdet med at fremfinde relevante svar i forordninger og meddelelser fra eksempelvis Kommissionen, og har gjort det nemmere at finde svaret i de relevante juridiske kilder..." Læs hele anmeldelsen her.

Læs også anmeldelsen af bogen, bragt i Erhvervsjuridisk Tidsskrift, af advokat Henrik Peytz, partner i Nielsen Nørager Advokatpartnerselskab her.

Om bogen

Statsstøttereglerne er et stort og uoverskueligt emne, med mange forordninger og meddelelser, der løbende revideres og en praksis fra Kommissionen, der hele tiden udvikler sig. Men det har været et vigtigt element i den seneste modernisering af statsstøttereglerne, at staterne – og dermed også kommunerne – skulle kunne give langt mere støtte uden forudgående godkendelse fra Kommissionen.

Samtidig har det kommunale tilsyns fokus på statsstøttereglerne været stigende. Netop nu er derfor et godt tidspunkt at tage fat på emnet statsstøtte i kommunerne.

Bogen gennemgår statsstøttereglerne med brug af eksempler fra danske kommuner og kommuner i andre europæiske lande, for at gøre det lettere at ”oversætte” reglerne til en kommunal virkelighed. Bogen har de nyeste afgørelser fra Kommissionens praksis med, herunder blandt andet en afgørelse fra juni 2017 om støtte til lokale danske sportsforeninger til foreningsfitness og en tysk sag om støtte til et ”youth hostel” i Berlin fra maj 2017.

Bogen tager også højde for Kommissionens meddelelse om begrebet statsstøtte, og en ændring af gruppefritagelsesforordningen fra juni 2017, der blandt andet udvider anvendelsesområdet i forhold til støtte til havne- og lufthavnsinfrastruktur.

Lovlig støtte skal både have hjemmel i dansk ret og være i overensstemmelse med statsstøttereglerne. Derfor indgår de danske regler om støtte også i bogen – både reglerne i skreven ret og i kommunalfuldmagtsreglerne - på en række forskellige områder, blandt andet indenfor kultur, idræt, fritidsaktiviteter, turisme, boligforsyning, erhvervsfremme, bredbånd og transport.

Målgruppe

Bogen henvender sig til kommunale jurister, kommunale ledere på kultur- og fritidsområdet og erhvervsfremmeområdet, kommunale indkøbschefer og advokater. Den henvender sig også til jurister i det kommunale tilsyn, i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og i ressortministerierne.

Virksomheder, der modtager støtte fra en kommune, vil kunne benytte bogen til at danne sig et overblik over det samspil, der er mellem dansk ret og statsstøttereglerne, som sætter rammen for, hvilken støtte en kommune kan give inden for en række forskellige sektorer.

Om forfatteren

Bogens forfatter Britt Vonger er chefkonsulent i Gentofte Kommunes juridiske afdeling. Før det har hun arbejdet i KOMBIT som chefjurist og i KL’s juridiske afdeling. Hun har tidligere skrevet bogen Juridisk rådgivning i kommuner fra 2015, og er medforfatter til bøgerne Juridisk risikostyring i kommuner fra 2007 og Kommunale aktieselskaber fra 2009. Hun har også skrevet artiklerne ”Begrebet samskabelse i en forvaltningsretlig kontekst”, Nordisk Administrativt Tidsskrift nr. 2/2016 og ”Grænserne for fuldt digitaliseret sagsbehandling”, Juristen nr. 1/2017.

Bogens indhold

Indholdsfortegnelse:

Kapitel 1 - Introduktion
Kapitel 2 - Grundlæggende forskelle mellem statsstøttereglerne og danske regler om støtte
Kapitel 3 - Lovligt at støtte, hvis der ikke er tale om statsstøtte
Kapitel 4 - Lovligt at støtte uden anmeldelse, hvis særlige betingelser er opfyldt 
Kapitel 5 - Statsstøtte, der skal anmeldes
Kapitel 6 - Konsekvenserne af ulovlig støtte
Kapitel 7 - Implementering af statsstøttereglerne i praksis
Kapitel 8 - Statsstøtte for den kommunale topleder
Praktiske redskaber
Litteraturliste
Regler
Afgørelser, udtalelser, domme

Uddrag fra bogen (læs hele uddraget)

2.1. Hvornår er det støtte – hensigt eller virkning?

»Økonomi- og Indenrigsministeriets kan imidlertid ikke lægge til grund, at sigtet med kommunens opsætning og finansiering af det omhandlede sikkerhedshegn var at yde støtte til SIF [Silkeborg IF Invest A/S]. Økonomi- og Indenrigsministeriet lægger til grund, at kommunens sigte med opsætningen og finansiering af det omhandlede sikkerhedshegn var at varetage hensynet dels til at håndtere de ulemper, der kan opstå, efter at publikum har forladt stadion, dels til, at de omkringboende naboer i mindre grad oplever gener i forbindelse med afviklingen af fodboldkampe«.

Økonomi- og Indenrigsministeriet har i flere konkrete sager lagt vægt på kommunens intention med et konkret initiativ. Var det kommunens hensigt at støtte eller ej. En af sagerne er citeret ovenfor, og var en sag fra 2014 vedrørende Silkeborg Kommunes opsætning og finansiering af et sikkerhedshegn ved Silkeborg Stadion. Ministeriet lagde i sagen vægt på, at det ikke var kommunens hensigt at støtte Silkeborg IF Invest A/S (SIF).
 I en anden sag fra 2013 vedrørende Brøndby Kommunes køb af en del af Brøndby Stadion, lagde ministeriet blandt andet vægt på kommunens motivation for at købe en del af stadion, som fremgik af presseomtalen af sagen, herunder en udtalelse til pressen fra borgmesteren. Det fremgik af presseomtalen, at Brøndby IF A/S på tidspunktet for købet var i store økonomiske vanskeligheder, og at kommunens motivation var at give klubben en økonomisk håndsrækning. Kommunen fremsendte en række nye oplysninger til ministeriet om sine bevæggrunde. Disse sendte ministeriet til Statsforvaltningen, med henblik på, at Statsforvaltningen kunne vurdere, om begrundelsen for købet »nu er konkretiseret på en sådan måde, at købet må anses for at være lovligt«.
 Det interessante i de to sager var ikke at de faldt forskelligt ud, men at afdækningen af motivationen – om hensigten var at støtte eller ikke at støtte – overhovedet kom til at fylde så meget. I forhold til statsstøttereglerne ser man således alene på virkningen (eller risikoen for en virkning) af et initiativ og ikke på hensigten, når det skal vurderes, om der er tale om støtte. Hvis en konkret foranstaltning virker som støtte, så er det støtte. Hensigten med at yde en støtte har kun betydning i forhold til statsstøttereglerne, når det skal vurderes, om støtten er forenelig med det indre marked.
 Tilgangen i statsstøttereglerne, hvor man ser på virkningen frem for motiverne, når det skal vurderes, om der er tale om statsstøtte, er også årsagen til, at der ikke sondres mellem fx et køb i henhold til en kontrakt og støtte. Hvis man forestillede sig, at en kommune betalte en overpris til en kontraktspart, så ville det jo svare til, at man støttede den pågældende virksomhed. Når vi normalt i dansk ret har antaget, at kontrakter om køb eller salg på den ene side, og støtte på den anden side, er to helt adskilte størrelser, bygger det således på en forudsætning om, at der betales den rigtige pris for den vare, tjenesteydelse eller ejendom, kommunen køber (eller sælger).
 I nogle typer af sager vil tilsynsmyndighederne i Danmark imidlertid også gå ind i en prøvelse af, om der er blevet betalt en overpris/har fået en for lav betaling eller om kontrakten er indgået på markedsvilkår. I en sag om Viborg Kommunes køb af reklamer på Viborg Stadion af Viborg FF A/S, havde kommunen indgået en aftale om at købe reklamer til en værdi af 500.000 kr. for fodboldsæsonen 2010/2011 oven i de 250.000 kr., kommunen allerede betalte for reklamer m.v. årligt. Det indgik i lejeaftalen vedrørende Viborg Stadion, at fodboldklubben kun betalte kommunen 80.000 kr. årligt for retten til at sælge reklamer på stadion.   Statsforvaltningen udtalte, at:

»Da kommunen som nævnt ikke må yde økonomisk tilskud til en professionel fodboldklub, er det afgørende, at kommunen i forbindelse med indgåelse af aftaler med en professionel klub sikrer sig, at aftalen indgås på markedsmæssige vilkår, således at kommunen højst betaler markedsprisen for de modydelser, som kommunen ifølge aftalen har ret til fra klubben. En sådan forudgående undersøgelse kan for eksempel indebære sammenligning med andre lignende lovlige kontrakter eller indhentelse af vurderinger fra reklamebureauer eller andre sagkyndige.«

Konkret kunne Statsforvaltningen ikke på det foreliggende grundlag med sikkerhed konkludere, om aftalerne mellem kommunen og boldklubben var ulovlige, men konkluderede, at kommunen ikke havde foretaget tilstrækkelige markedsundersøgelser inden den indgik de to reklameaftaler – både den til 250.000 kr. og den til 500.000 kr. Kommunen kunne således ikke lægge til grund, at de priser som fodboldklubben havde oplyst, var markedsprisen, men var forpligtet til at foretage »sammenligninger med andre lignende kontrakter eller indhente vurderinger fra reklamebureauer eller andre sagkyndige.«.
 I en sag fra 2016 vedrørende Odense Kommunes engagement i musikfestivalen Tinderbox, gik Statsforvaltningen også ind i spørgsmålet om, hvorvidt en sponsoraftale, var indgået på markedsvilkår. Statsforvaltningen konkluderede på baggrund af en høring af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, at de to sagkyndige erklæringer, der var indhentet til en bedømmelse af spørgsmålet, var uegnede til at fastsætte markedsprisen for sponsoratet, og anmodede på den baggrund kommunen om supplerende oplysninger vedrørende spørgsmålet. Sagen er beskrevet i kapitel 1.1.
 Der er således praksis fra de danske tilsynsmyndigheder, der understøtter, at det også i forhold til dansk ret, er en forudsætning for, at en kontrakt om køb eller salg af en vare eller ydelse ikke udgør støtte, at aftalen er indgået på markedsvilkår. Jeg vender i kapitel 3.2 tilbage til spørgsmålet om, hvad der skal til, for at kontrakter ikke indeholder et støtteelement.