Kreditretten

Kreditretten 7. udgave er en ajourført fremstilling af de regler, der gælder for optagelse af lån og kredit

Kreditretten udkommer nu i en helt ny og ajourført udgave, som er opdateret med regler, retspraksis og teori på retsområdet.

Bogen udkom for første gang helt tilbage i 1992 og introducerede herved kreditretten som en ny disciplin på kapitalmarkedsområdet. Den har siden været anvendt som undervisningsgrundlag en række steder og flittigt af praktikere. Bogen er unik, idet der ikke findes andre samlede fremstillinger af kreditretten i Danmark.

Kreditretten er i sin grundstruktur en fremstilling af erhvervsfinansieringsretten.

Nyt i 7. udgave

En nyudgivelse af bogen har først og fremmest været nødvendig, fordi den tidligere udgave i dag er udsolgt.

Forfatterne har dog valgt at udgive en ny gennemarbejdet og opdateret udgave fremfor blot at genoptrykke den tidligere udgave, sådan at læseren står med en ajourført fremstilling af kreditretten og bogen kan holde nogle år frem i tiden.

Bogen er en videreførsel af de tidligere udgaver af Kreditretten, som har været skrevet af professor Lennart Lynge Andersen og professor Erik Werlauff.

Om forfatterne

Peer Schaumburg-Müller er vicedirektør i TDC A/S, ekstern lektor på CBS, censor og censornæstformand, og adj. professor på Aalborg Universitet. Han er forfatter og medforfatter til en lang række bøger bl.a. inden for børs- og kapitalmarkedsret, fondsret og selskabsret.

Erik Werlauff er professor, dr.jur., advokat (H), forsker og underviser på Aalborg Universitet. Han rådgiver børsselskaber, er dommer i danske og internationale voldgiftssager og forfatter og medforfatter til talrige bøger inden for bl.a. børs- og kapitalmarkedsret, selskabs- og fondsret og proces- og kreditret.

Målgruppe

Bogen henvender sig særligt til studerende, som skal have et mere end helt overfladisk kendskab til kreditrettens grundlæggende regler, samt til praktikere, som skal søge svar på konkrete kreditretlige problemstillinger.

Bogens indhold

Indholdsfortegnelse:

Kapitel 1      Kreditaftalen
Kapitel 2      Retsgrundlaget for kredit og lån 
Kapitel 3      Tinglig sikkerhed som begreb, håndpant og ejendomsforbehold
Kapitel 4      Underpant, virksomhedspant og leasing
Kapitel 5      Tilgodehavender som kreditgrundlag
Kapitel 6      Særlige formuegoder som kreditgrundlag: Forsikringer, værdipapirer og immaterialrettigheder
Kapitel 7      Kaution, tredjemandspant og støtteerklæringer

-----------------------------------------------------------------------------------------------

Uddrag fra Bogen

Kapitel 2 Retsgrundlaget for kredit og lån

1. Gældsbrevsloven – for pantebreve suppleret med tinglysningsregler
Gbl. fra 1938 er udtryk for et antal almindelige retsgrundsætninger i skyldforhold, og den finder derfor i vid udstrækning analog anvendelse på andre fordringer end gældsbreve. Dens mange deklaratoriske bestemmelser finder anvendelse, medmindre andet er aftalt mellem parterne.
 Vi har fundet det hensigtsmæssigt at give et overblik over gbl.s systematik og bestemmelser i nærværende kapitel, fordi regler i gbl.n anvendes mange gange i bogen, således at et samlet overblik er hensigtsmæssigt.
 Loven er opdelt i 8 kapitler. Kapitel 1 indeholder fælles regler for alle slags gældsbreve, og dermed også for andre fordringer end gældsbreve. Kapitel 2 koncentrerer sig om negotiable gældsbreve. Kapitel 3 behandler simple gældsbreve og andre simple fordringer. Kapitel 4 har nogle særregler om bankbøger og sparekassebøger. Kapitel 5 behandler obligationer, der ikke er registreret i en værdipapircentral. Kapitel 6 indeholder nogle regler om forældelse af obligationer og kuponer. Kapitel 7-8 har overgangsregler mv.
 Gbl. er kommenteret af Lennart Lynge Andersen, Peter Møgelvang Hansen og Anders Ørgaard. Se også Nis Jul Clausen og Camilla Højby Jensen: Sikkerhed i fordringer.
 Ved læsningen af det følgende bør det erindres, at en delmængde af gældsbrevene er pantebreve, dvs. et gældsbrev, som har to retlige egenskaber i sig: 1) det regulerer det obligationsretlige gældsforhold mellem debitor og kreditor (og eventuelt retsforholdet til en transporthaver, således at der er følgende aktører: D, K1 og K2), og 2) det giver tinglig sikkerhed i ét eller flere formuegoder, normalt tilhørende pantebrevets debitor. De fleste af de pantebreve, der herved er relevante, vil skulle tinglyses, idet de giver pant i fast ejendom, løsøre, bil mv. eller andelsbolig (virksomheds- og fordringspant holdes uden for disse betragtninger, idet pantebrevet her er et skadesløsbrev, der ikke kan overdrages).
 Et tinglyst pantebrev har siden september 2009 været underkastet reglerne i TL om digital tinglysning. Dette indebærer, at enkelte klassiske regler i gbl. må fraviges, men samtidig er en lang række regler i gbl. fortsat gældende for tinglyste pantebreve.
 Vi har skønnet, at det vil lette forståelsen af det følgende, hvis vi indledningsvis skaber overblik over, dels hvilke forhold der er ændret i kraft af den digitale tinglysning, og dels hvilke gbl.-regler der er fastholdt.
 Forhold, hvor TL nu griber ind over gbl.:

• Fysisk rådighedsberøvelse eller ihændehavelse er ikke mulig, når det drejer sig om et digitalt tinglyst pantebrev, og i stedet er tinglysningen afgørende.
• Hvis K2 fra K1 får pant i et tinglyst pantebrev tilhørende K1, opnår K2 ikke længere tinglig beskyttelse mod K1’s kreditorer ved rådighedsberøvelse (cf. ellers gbl. § 22), men ved tinglysning af transporten til K2, jf. TL §  1, smh. Med ophævelsen af TL §  2 (hvorefter overdragelse af pantebrevet ikke krævede tinglysning).
• Hvis K2 fra K1 køber et tinglyst pantebrev tilhørende K1, opnår K2 ikke længere tinglig beskyttelse mod K1’s kreditorer gennem selve aftalen om købet, men ved tinglysningen af transporten til K2, jf. ovenfor.
• Hvis D har indsigelser over for K1, og der opstår spørgsmål om fortabelse af disse indsigelser i medfør af gbl. §§ 15-17, jf. nedenfor, opstår K2’s eventuelle ekstinktion af indsigelserne ikke længere ved K2’s godtroende ihændehavelse af pantebrevet, men ved hans godtroende tinglysning af erhvervelsen af pantebrevet, jf. TL §§ 27 a-c.
• Hvis et ejerpantebrev skal anvendes som belåningsgrundlag og i denne forbindelse pantsættes af ejendommens ejer K1 til (f.eks. en bank) K2, er sikringsakten ikke længere rådighedsberøvelse (cf. atter gbl. § 22), men derimod tinglyst underpant til K2 i ejerpantebrevet, jf. TL § 1 a.
• Det samme gælder ved sekundær pantsætning af ejerpantebrevet. Her er sikringsakten for den efterstående kreditor K3 ikke en meddelelse til K2 (dvs. at K2 udøver rådighedsberøvelse efter gbl. § 22 på K3’s vegne), men derimod en tinglysning af det sekundære pant i ejerpantebrevet, jf. atter TL § 1 a (med nærmere forskrifter i stk. 3 for, hvor stor gæld på forprioriteten til K2 der skal respekteres, hhv. ikke respekteres af K3).
• Legitimationsvirkningen ved betaling af renter og afdrag med frigørende virkning afgøres ikke længere efter gbl. § 29, men efter, hvem der ifølge tingbogen fremstår som berettiget, jf. TL § 29, stk. 1.

Forhold, hvor gbl.-reglerne er uforandret:

• Indsigelser fra gældsbrevets, hhv. pantebrevets udstedelse bevares inter partes, jf. gbl. § 1
• Samdebitorer hæfter solidarisk, medmindre andet er aftalt, jf. gbl. § 2
• Pengeskyld er bringeskyld, jf. gbl. § 3
• Overdrageren K1 af en fordring (gældsbrev, pantebrev mv.) indestår erhververen K2 for, at fordringen mod debitor D eksisterer (indestår for, at ”nomen esse verum”, navnet er sandt), jf. gbl. § 9
• Overdrageren K1 indestår ikke erhververen K2 for, at debitor D er betalingsdygtig (indestår ikke for, at ”nomen esse bonum”, navnet er godt), medmindre K1 enten har påtaget sig hæftelse herfor eller har fortiet relevante oplysninger for K2, jf. gbl. § 10, jf. UfR 2013.791 H om hæveadgang pga. fortielse af oplysninger om ejendommens handelspris
• Er fordringen negotiabel eller simpel, jf. gbl. § 11? Pantebrev i fast ejendom er fortsat negotiabelt, medmindre det selv bestemmer andet. Modsat pantebreve i løsøre, biler mv. – de er simple (ikkenegotiable), medmindre de foreskriver andet. Sondringen er fortsat relevant for D’s fortabelse af indsigelser, som D havde over for K1, når gældsbrevet hhv. pantebrevet overdrages fra K1 til K2: Godtroende K2 ekstingverer en række indsigelser, hvis gældsbrevet er negotiabelt, hvorimod selv den godtroende K2 må tåle indsigelserne, hvis det er simpelt, jf. hhv. gbl. §§ 15-17 og gbl. §§ 27-28. Er der tale om et tinglyst pantebrev, gælder disse forskrifter fortsat, men den gode tro afgøres på tidspunktet for tinglysningen af K2’s erhvervelse af pantebrevet.